Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Kosmopoliten og fædrelandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosmopoliten og fædrelandet.
forlate Norge. Siden har jeg saavidt hat livstegn fra ham
brevkort av et temmelig vagt indhold. Men en felles ven som
for nogen maaneder siden traf ham i Paris, betrodde han,
hvad her skal fortælles.
Det var gaat ham godt i «den intellektuelle verdens
hovedstad». Han sat i solid borgerlig stilling med pen ind
tægt. Saa han var vel fornøiet?
Ikke som han hadde ventet og haabet; og han gjorde
ingen hemmelighet av grunden. Jeg gir ham seiv ordet uten
omskrivninger:
«Kan De huske en dag paa forsommeren at min norske
slegtning, De og jeg talte om hvorledes naturfølelsen reagerer
ved betragtningen av et smukt landskap? Jeg holdt paa at for
det utviklede øie, for «naturskjønneren» kunde der ikke være
tale om at foretrække det ene landskap for det andet, bare
fordi det første tilfeldigvis var éns hjemstavn. Jeg hadde
beundret de schweiziske alper, de russiske stepper og Kau
kasiens bjergland og følt mig like henrykt over hvert av disse
syn. Jeg hadde samme glæde av utsigten fra de norske
jernbaner og av min utflugt med min slegtning til Kristiania
fjordens alvorlige, granklædte og allikevel saa venlige
arkipelag. Og nåar han paastod, at for ham kunde intet
landskap komme op mot denne øverden, fordi der var nu
han vokset op, saa fandt jeg det sandt at si litt latterlig
og hadde min stille moro av det.
Og nu_ sitter jeg her i Paris og griper mig i at længte
efter Genfersjøen og i at kalde den «min sjø» som han
dengang sa «min, fjord». Jeg har opdaget, ikke netop at jeg
har et fædreland, men at det er en sørgelig ting ikke at ha
det. Her i Paris har alle det nu. Hvem er ikke nationalist
her? Og hvor utilfredsstillende at være verdensborger og
intet andet i en by som alle indbyggerne først og fremst
tænker paa som sit lands hovedstad! Jeg drømte om Paris
som glædens og lysets by, hvor den franske fane vaiet med
løsenet: den størst mulige lykke for den enkelte! Jeg staar
skamfuld overfor synet av et folk som sætter pligten mot
fædrelandet høit over den enkeltes rettigheter og den enkeltes
interesser. Jeg forstaar at likesom en mand som har fyldt de
tredive, bør holde op at anse sig seiv for verdens midtpunkt,,
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
