Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvad gaar vi imøte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
end tidligere. Saaledes er kjøpesummen for jord, skog,
bygninger og skiper fra 2 til 5 gånger hvad den var før kri
gen. Vore vandfall har ogsaa paa grund av kulnøden og
priserne faat en øket værdi.
Det vil antagelig koste mellem en halv og en hel milli
ard at bringe skipsflaaten op til hvad den var forsommeren
1914. Naar denne utgift er fratrukket er der ingen synderlig
ledig kapital at tære paa. Holler man sig til værdierne, og
ikke til øieblikkelige priser og kjøpesummer, er den virke
lige rikdom i Norge neppe steget med synderlig mere end
en milliard. Og dog skulde der efter krigskonjunkturskatten
og andre kjændemærker under krigen være tjent extra 4 å
5 milliarder. Herav maa saaledes mindst 3 allerede være
forbrukt.
Hvorlænge vil det vare før resten ev extraindtækten er
spist op? Utenfor kvinder og andre, som utelukkende er
optat med husholdning og barnepleie, er der omtrent en
million arbeidskræfter i landet. Regnet efter et gjennemsnits
forbruk av kr. 3 000 fortæres der saaledes aarlig 3 milliarder
i landet. Efter de nuværende priser er dette sikkerlig meget
lavt regnet. Den nationale indtækt er derimot gaat saaledes
ned at man maa være gla til om den iaar kommer op i
2 milliarder. Der skulde allerede nu være et aarlig underskud
paa omkring en milliard. Dette svarer ogsaa til de statistiske
opgaver for Danmarks vedkommende. Og det uaktet skips
farten fræmdeles indbringer atskillig mere end der kan væn
tes i de aar som kommer. Utførslen ligger for øieblikket
sørgelig nede, og har heller ikke synderlig lyse utsikter
fræmover. Seiv om atskillige priser blir billigere gaar det
derimot ikke saa let at nedsætte det pengeforbruk man har
vænnet sig til.
Alle de Europæiske lande, som var med i krigen, sitter
tilbake med en ødelagt økonomi, og maa naturligvis igjen
forsøke at komme paa fote. Vi kan ikke vænte de skal ta
andre hensyn end dem som passer i deres egen beregning,
hvilket de da heller ikke gjør. Vort bedriftsliv har det
vanskelig nu baade med anskaffelse av raastoffer og omsæl
ningsmarketer for utførslen. De Engelske kul koster os mere
end 8 gånger saameget som de gjorde før krigen, og allene
dette betyr en aarlig extrautgift av to til tre hundre millioner.
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
