Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Anderssen.
fuldt ut at ta sin virksomme livsfyldende og livshøinende
del i nationens tænkning, følelse, skapen og handlen. Dette
er alle skolers opgave, i særlig grad folkeskolens.»
Her har vi i sig seiv et stort enhetsprincip for folkedan
nelse, uavhængig av bundne ordninger, et aandsprincip, som
bør gaa gjennem al skolens gjerning, i det store og i det
smaa, uanset de former hvorigjennem den virker. Men
naturligvis vil denne nationale kulturgjerning kunne frem
mes saameget virksommere, jo fuldkomnere skolen er orga
nisert med denne opgave for øie. Skolen har været kirke
styret, den er blit mer og mer politisk styret; det er
nødvendig at den i størst mulig utstrækning blir pædago
gisk styret. Staten maa som øverste lovgiver og forvalter
av vort undervisningsvæsen, gi større raaderum og initiativ
til selvstændige pædagogiske organer. De pædagogiske ind
flydelser i vor skole maa styrkes.
Det første krav som maa stilles er oprettelsen av et selv
stændig undervisningsministerium. Dette er den
naturlige konsekvens av den historiske utvikling som i sko
lens styre har indsat offentlige og kommunale myndigheter
i kirkens sted, og betinges ogsaa av det forhold, at vort kirke
departement, efter de opgaver som paahviler det, i langt
høiere grad er blit et kulturdepartement end et kultus
departement. Traditionens magt og de politiske hensyn som
vor politik har fundet det opportunt at ta til de kirkelige
indflydelser, har medført at valget av minister som regel har
været bestemt av hensyn til kirken. Har saa dette kunnet
forenes med særlige sprogpolitiske hensyn saa meget desto
bedre. Vi maa komme bort fra dette forhold, som heller
ikke nu længer opstilles som et übetinget krav fra kirke
lig side. En selvstændig undervisningsminister, valgt efter
hensynet til de store kulturopgaver som knytter sig til vort
samlede undervisningsvæsen vil staa ganske anderledes frit i
arbeidet for gavnlige reformer. Men for at den modne og
avklarede pædagogiske opinion til enhver tid kan komme til
sin ret, vil det yderligere være nødvendig at der bak en
undervisningsminister staar et organ som repræsenterer
denne opinion. Vi maa med andre ord faa et øverste
undervisningsraad med pædagogisk kompetanse og al
sidig sammensat. Elementerne til et saadant er tilstede i
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
