Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opgaver og idealer.
de høiere skolers undervisningsraad, i de aarlige skoledirek
tørmøter og i lærerskolernes eksamenskommission. Men
disse virker uten sammenhæng og med sterkt begrænset
myndighet. De er heller ikke repræsentative for de pæda
gogiske korporationer, men organer for administrationen. Et
øverste undervisningsraad maatte være et saa fuldgyldig ut
tryk som mulig for de samlede skole- og kulturinteresser,
for statsmagten, for de store videnskabelige og folkeopdra
gende institutioner, fra universitet til elementærskole, for
hjemmenes og borgersamfundets interesser og synsmaater.
Et forbillede for et saadant raad har vi i det «Conseil Supérieur» ,
som den franske republik oprettet i 1880, og som har været
en ledende institution i det store reformarbeide i alle under
visningsgrener som er utført i Frankrike i den følgende tid.
Det har naturligvis større forhold end nødvendig hos os, og
det er sammensat med mere hensyn til de høiere led i
undervisningsvæsenet end til den egentlige folkeskole, noget
som ikke vilde passe her. Men det er ellers saa repræsen
tativt ved medlemmernes indsigt, erfaring og videnskabelige
og pædagogiske autoritet, at ingen statsmyndighet, ingen
politisk retning vil kunne tilsidesætte dets raad eller beslut
ninger. Det tæller 70 medlemmer, dels repræsentanter for
de forskjellige undervisningskorporationer, universiteternes
og skolernes, som danner raadets flertal, dels repræsentanter
for administrationen. Et mindre utvalg danner en perma
nent sektion som forbereder alle saker som skal forelægges
det store raad. Alle vigtigere saker som vedrører program
mer, arbeidsmetoder, eksamensformer, reglementer, oprettel
sen av nye universiteter og offentlige skoler bringes ind for
raadet, som tillike er en appelinstitution for avgjørelse av
de raad de enkelte provinser har.
Et pædagogisk centralraad, som naturligvis maatte faa
en sammenssetning og et virkeomraade som svarte til vore
særegne forhold, noget jeg her ikke nærmere kan gaa ind
paa, vilde faa sin betydning derved at vort hele undervis
ningsvæsen bringes ind under større enhet og sammenhæng,
at der vilde skapes et mere idéfyldt, positivt initiativ, og at
en sikrere sakkyndighet vilde bestemme de avgjørelser som
træffes. Det vilde endvidere være en sikkerhet for at vor
skoleutvikling ikke til upligt lagdes ind under personlige og
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
