Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Anderssen.
men ved dem, hvis gode skik og orden er deres egen
interesse, og hvor de alle har pligter og opgaver.
Lærernes stilling vil i nogen grad ændres, men ingen
lunde forringes gjennem en disciplinform som gir større
plads for elevernes selvopdragelse og aktivere medvirken i
skoleforvaltningen. Der vil bli mindre av magtbud og tvang,
mere av frivillighet. Der blir et større fællesskap mellem
lærere og elever. Der vil kaldes sterkere paa lærernes leder
og opdragerpersonlighet, paa deres evne til medfølen i ung
dommens tanke- og sjæleliv, til at stimulere og opmuntre,
ogsaa paa deres vilje og fasthet, takt og dømmekraft. Avgjø
relsen av de midler og former som kan brukes i «ungdoms
republikken» vil tilkomme dem og ogsaa begrænsningen av
friheten inden denne; ti man maa naturligvis aldrig glemme
at de borgere der her er tale om nok skal opdrages til fri
het, men i sjn ufærdige menneskelighet ikke uten videre kan
sættes til at vogte dens hellige ild.
Er skolen i forhold til eleverne hvad samfundet er i
forhold til de voksne borgere, maa det likesom dette gjen
nemtrænges av solidaritetsfølelse. Den maa bli natio
nens egentlige fredsförening. Til fællesskapet mellem lærere
og elever i opretholdelsen av orden og disciplin maa komme
et større fællesskap mellem eleverne seiv i deres arbeids- og
pligtforhold. Samvirketrangen er naturlig tilstede hos ung
dommen. Vi ser den f. eks. i deres fri idrætsorganisationer,
vi ser den ogsaa i den mindre heldige form av fællesskap i
et stille eller aapent kampforhold til skole- eller anden autoritet.
Hvad der trænges er en videre utvikling av denne trang
til en sand korpsaand mot virkelig værdifulde maal. Skal en
fremtidens enhetsskole bli en saadan i aand og sandhet, er
det ikke nok at statsraadens og kropsarbeiderens søn sitter
paa samme bænk, de maa ogsaa sveises sammen i sine sam
fundsmæssige begreper. Allerede paa skolen maa elevernes
øine aapnes for den sammenhæng som er mellem alt
funktionsliv, hvorledes hvert enkelt menneskes gjerning, stor
eller liten, forholder sig til det hele som stenene i et byg
verk; den enkelte kan ikke rives løs fra sine förbindelser,
uten at det hele lider. De maa lære at kjende styrken og
glæden ved fællesanstrengelser, ogsaa glæden ved at kunne
være et tjenende led for et ålment formaal. Fællesskap i
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
