Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Hvad er bolsjevisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stod som før og ventet paa sin løsning. Krigen kunde de
heller ikke faa slut paa — ikke kunde de føre hæren frem
til seier, og heller ikke kunde de slutte fred. Derfor hadde
de revolutionære kræfter magten over menneskenes sind.
Hærene demobiliserte selv uten ordre og uten orden.
Arbeiderne dannet sine bedriftsraad og tok magten over
bedrifterne og over sine gamle herrer. Bønderne jog godseierne
bort eller dræpte dem og delte godserne sig imellem. I dette
revolutionære kaos var det en klar linje — bolsjevismen.
Bolsjevikerne sa til det russiske proletariat, arbeiderne,
soldaterne og bønderne: Organiser dere, ta samfundsmagten
og bruk den til at gjennemføre frigjørelsesverket helt ut.
Proletariatets diktatur er det eneste middel til at knække
kapitalistklassens diktatur og det eneste middel til at skape
orden efter revolutionen.
For det andet var det den ting at Rusland ikke hadde
nogen parlamentarisk folkerepræsentation, og Lvoffs og
Kerenskis regjeringer nølet med at skape en. Derimot fik
Rusland under revolutionens gang en folkerepræsentation,
som var helt i flugt med bolsjevikernes samfundssyn:
sovjetterne. Disse var til at begynde med revolutionære
aktionsorganer, skapt av øieblikkets behov; men de blev til en
statsmagt under ledelsen av bolsjevikernes fremragende
statsmænd og da i særlig grad Lenin, som mere end nogen anden
har æren for det nye regjeringssystem: raadsforfatningen.
Alt under revolutionen i 1905 blev der dannet
arbeiderraad, som imidlertid faldt bort igjen, da revolutionen
blev druknet i blod. I 1917 blev de dannet igjen rundt i
byerne, paa fabrikkerne og i verkstederne. Paa
landsbygden dannet arbeiderbønderne tilsvarende organisationer:
bonderaadene. Og hæren som stod under vaaben valgte
soldaterraad. Raadene rundt i landet var revolutionens
levende organer, som ledet den revolutionære bevægelse,
motarbeidet de kontrarevolutionære kræfter og tok magten
hver paa sin plads og ved sin troppeavdeling, sovjetterne valgte
repræsentanter til en alrussisk sovjetkongres med sæte i
Petrograd, som igjen valgte en centraleksekutivkomite. Det
var bare naturlig at denne komite blev landets virkelige
regjering. Baade Lvoffs og Kerenskis regjeringer var da
ogsaa ganske avhængige av sovjetmagten, indtil den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
