Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Hvad er bolsjevisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det er menneskene, og ikke distrikterne som har
stemmeret, og at de mennesker bør stemme sammen, som i det
væsentlige har samme levevilkaar og samme arbeidsvilkaar,
og derfor ogsaa samme politiske interesser. Derfor knytter
raadsforfatningen stemmeretten til arbeidet og valgene til
arbeidets organisationer. Industriarbeiderne stemmer i sine
faglige foreninger — fortrinsvis verkstedsklubberne, —
bønderne i sine jordbruksorganisationer, og fiskerne i sine
sammenslutninger. Aandsarbeiderne av alle arter kan paa samme
maate danne sine foreninger for at utøve sine
statsborgerlige rettigheter. Husmødrene stemmer i sine mænds
foreninger eller kan for den saks skyld danne egne husmorforeninger.
Paa den maate kan alle mennesker gaa til valg sammen
med sine egne og stemme paa sine egne klassefæller eller
fagfæller til de repræsentative forsamlinger. Man vil altid
kunne stemme paa mænd eller kvinder, som repræsenterer
sine vælgeres samfundssyn. Mellem disse vil man ha adgang
til at vælge dem, som i sidespørsmaal som forbudssak eller
maalsak deler anskuelser med flertallet av sine vælgere. Selv
i et kapitalistisk samfund vil denne valgform stille vælgerne
forholdsvis frit av kapitalistpressens overvældende indflydelse.
Denne forfatningsform gir bedre end nogen tidligere
magten der hvor den bør ligge, nemlig hos det store flertal:
aands- og kropsarbeiderne av alle slag. Disse kan anvende
forfatningen til diktatur i den utstrækning det maatte være
nødvendig i en overgangstid; men de behøver ikke at gjøre
det. Parlamentarismen kan ogsaa brukes til diktatur, og blir
som regel brukt til det, idet de parlamentariske regjeringer i
alle land beskytter kapitalistklassens økonomiske magt og
sociale særfordele ved sit retsvæsen, sit politi og sin militærmagt.
I Rusland er klassekampen endnu ikke bragt til
avslutning. Det socialistiske samfunds krig mot ytre og indre
fiender paagaar med fuld kraft. Der er derfor
raadsforfatningen ensbetydende med diktatur. Der er derfor
kapitalistklassen — de som lever av andre indtægter end
arbeidsindtægt — uten stemmeret. At den det er, er i sig selv
ganske naturlig, saalænge hele kampen gaar ut paa at ta
magten og særfordelene fra kapitalistklassen. I den kamp er
nemlig denne klasse selv personlig, økonomisk interessert og
dens mening er derfor uten betydning. Om en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
