Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - II. Teknikeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hans Instinkt viser ham Vej.
Carl Nielsen.
Hvad der her først falder i Øjnene, er hans Stræben efter
at hvile i de samme Love, som den klassiske Musikfølelse
hvilede i.
Han har dannet sig sin Teknik historisk. Män kan
føle, hvordan den er bygget op Lag paa Lag. Bygget op og
bygget ud. Hans Sky for det paa Alfarvej udtraadte og hans
Higen mod det inderste Musiken in nuce faar ham til
at søge tilbage til hine gamle Tider, da Menneskene og
Kunsten med dem var skaaret skarpere og primitivere.
Der finder han sit Grund st of. Den gamle Johan Joseph
Fux og hans «Gradus ad Parnassum» bliver som Lærebog
en hel lille Bibel for ham. Saadan en Cantus firmus af
Fux, saa interval-streng, men netop derfor saa kraftig, og
det «contrapunctus», han slynger derom, det bliver ham
Kunstens Alfa for dens Omega skal han nok seiv sørge.
Med andre Ord, gennem Teoretikeren som Formidler nåar
han til Praktikerne, de store gamle Mestre. Det er dem, som
gør ham seende. Allerede saa tidligt som i «Hymnus amoris»
har han gennem dem fundet sig seiv. Han har suget Kraft
af deres ophøjede og rene Aand Palestrinas skære Skønhed
drog ham og han har forenet dem med sig og sin Epoke :
César Franck, Max Reger, Tanejew.
Han river sig det moderne Dur- og Mollsystems Sky
klapper fra Øjnene og giver sig de prægtige gamle Kirketone
arter i Vold, de, som aabner saa mange og rige Muligheder
for den harmoniske og melodiske Fantasi. Ud herfrå danner
han sig sit eget Modulationssystem, og i det erklærer
han de konventionelle Modulationsopskrifter Krig, tænk, om
det saa er den skikkelige Dominant-Septim, for siet ikke
at tale om dens formindskede Kollega, som dog ellers saa
længe og saa selvfølgeligt har gaaet ud og ind i de bedste
Familier. I Stedet herfor anvender han i en langt mere
udstrakt Grad, end man er vant til at se, de rene Tre
klange, og han søger gennem dem nye Slægtskabsforbindelser
mellem Tonearterne, Förbindelser, der ofte overrasker ved
deres Knaphed og de Genveje ad hvilke de naaes. Til andre
Tider føler man sig ganske vist ikke helt overbevist, men
har lidt svært ved at tro paa det eller er det blot vort
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
