Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - II. Teknikeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Nielsen.
melodiske Evne. Friheden i Stemmernes indbyrdes Forhold,
selve Stemmernes Indtræden, Udvikling og Gang og den
übøjelige Konsekvens i den tematiske Gennemførelse viser
ham ikke blot som den Liniens Mand han er, men ogsaa
som gennemoriginal Harmoniker. Man var før Carl Nielsens
Tid ikke videre vant til Polyfoni i dansk Musik. Ingen af
vore hjemlige store Komponister, der skrev under størra
Former, var polyfoniske Naturer. Det er vel en af Grundene
til, at man syntes, det var saa svært at «kapere» Carl Nielsen,
da han kom frem, og at man ikke kunde blive træt af at
skrige «søgt» og «konstrueret» efter ham. Nu synes man,
han som oftest er klar og enkel, og seiv om der ikke er den
Kvadrat-Regelmæssighed over ham som f. Eks. over en
Johan Svendsen, saa virker han paa Nutiden just ved sin
overordentlige Plastik og sin rent formelle Klarhed. Tænk
paa Andanten i hans sidste Symfoni, hvis dybe, dirrende
Patos og hele stærke, liniebrede Rejsning er gjort ved en
ganske enkel tostemmig Sats.
Med Omtalen af Carl Nielsens Kontrapunktik har jeg
naaet den anden Del af hans Teknik, hvorved jeg skal belyse
ham som Symfoniker, er fra Stoffet gledet over til Formen,
hans Tonebygnings Arkitektur. Ogsaa her stammer han
direkte ned fra Klassicismen. Hans Form er den klassiske
Sonateform. Den blev ham Midlet, paa en Gang Springbræd
tet for hans Fantasi og det, hvormed han tøjlede den. Der
er hos Carl Nielsen intet överflödigt, tilfældigt og ukontroleret.
Uden misvisende Sidespring, uden irriterende og meningsløse
Udvækster bygger han sit Værk op knapt klart sluttet.
Men just paa Baggrund af denne formelle Sikkerhed træder
det ekspansive hos ham frem med dobbelt Vægt. Med et
jernhaardt Greb om selve «Sagen» udvikler han en Dristighed
og Frihed, en Selvstændighed og Fantasifuldhed, som røber
hans bugnende Rigdom af Ideer. Og enestaaende er den
Prægnans, hvormed han i det psykologiske Øjeblik evner
at resumere Indholdet af sit Værk og skabe dets Enhed.
Dette er i korte Træk Carl Nielsen som Tekniker. Det
viser os en Artist i en ofte brydsom Kamp med sit Stof,
med at føje Sproget ind under sin Vilje. Denne Viljes
Særhed og hans sterke Trang til personlig Frigörelse lader
ham bryde med megen «god Latin», stille sig i Modsætnings-
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
