Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - III. Bruddets og gennembruddets mand national og universel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Nielsen.
se, hvordan det «gik til», og hvad der var indeni. Men det
har altsaa øjensynlig virket modsat af inciterende paa ham.
Dette maa naturligvis ikke förstaas saadan, at han ikke, som
alle andre Komponister i vor Tid, i nogen Grad, har øst af
Wagners Orkestration, seiv om han ogsaa her i det hele og
store bygger paa Klassikerne men Wagners Aand fornæg
tede han, som Brahms gjorde det. Og hvad angaar det,
hvori Wagner løb ud, Nytyskeriet altsaa—ja, da var Fristel
sen jo ikke saa stor, der var det ikke svært for ham at
staa imod.
Hans Forhold til vor na tio na le Musik er derimod
mere sammensat. Til den ene Side forbød hans Selvstændig
hedstrang ham ganske simpelt at fortsætte der, hvor de andre,
de tidligere Generationer, slåp som f. Eks. Lange-Muller
gør det paa den anden Side maatte netop han, der mere
end nogen anden er det danske Mulds Søn, føle sig knyttet
til Kunstens Muld i sit Land, til Folketonen. Men den
Maade, hvorpaa Folketonen og Kunstmusiken i Tidernes Løb
havde indgaaet Forbindelse med hinanden, den romantiske
Udformning af Folkevisen, som Weyse og Kuhlau, Hartmann
og Gade er Repræsentanter for, kunde han ikke brage. Saa
bryder han da med den hævdvundne Maade at behandle
Folketonen paa og gaar tilbage til Kilden, løfter paany den
rene Folkevise op i Dagen.
Som karakteristisk Eksempel herpaa nævner jeg «Sne
fried», Musiken til Drachmanns Melodrama, her er virkelig
indenfor Kunstmusiken en Genfødelse af Folketonens Primi
tivitet. Endvidere hans Forsøg paa seiv at skrive Folkeviser,
rigtige Viser af den største Simpelhed og Tydelighed, fri for
alle Kunstmusikens Slagger.
Carl Nielsen, Jens Vejmands Komponist, havde alle Betin
gelser for paa denne Maade at give Menigmand et Nik og
Haandslag. Det er virkelig lykkedes ham i de bedste af
disse Viser at sætte sig tilbage til de gamle Folkevisers anskue
lige Udtryksmaade. Den jævne, let fattelige Melodi, det hele tro
værdige og naive Præg og den ganske simple og enkle Ledsagelse
rammer som i en Sum det, der kendetegner Sange, som er
rundne af Folkets Skød. Det var hans Fars Violin, det var
hans Mors simple, rene Sang.
Naturligvis det er meningslöst at putte en Kunstners
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
