Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - IV. Sangkomponisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hugo Seligmann.
et Par Skidt baglæns for rigtig at kunne overskue Situa
tionen. Om hans Mund ligger et spottende Heine’sk Smil.
Det er jo en Farce dette her, siger han, det skal blive mor
somt at fortælle det, nåar man kommer hjem. Og det er
saamænd ikke noget at gøre saadant et Væsen ud af . . . . og
saa giver han os Farcen i en simpel A-Molls Skala med
et Par rytmiske Kruseduller paa, det er det hele. Men i
Klaveret maler han Bejlerne, som de kommer i Vaaben
glans og med klingende Spil, og Irmelin, som vrænger ad
dem, og driver dem bort med Spot og Spe. Og han for
tæller, hvordan det videre gaar om Trompetsignalet, som
kalder de haandfaste Karle til og verfer dem udenfor alle
sammen .. . der staar de han seiv med. Og dog
i al sin Overlegenhed røber han sig seiv, røber sig og sit
skælvende Hjerte. Lyt blot til Omkvædet og dets lyse
A-Dur-Klang, De vil mærke, hvor han elsker hende . . .
Som et andet Eksempel paa Carl Nielsens intense For
nemmelse overfor I. P. Jacobsen nævner jeg «Pagen» «Pagen
højt paa Taarnet sad». Digter og Komponist kappes om at
give ham sin evige Gyldighed. Alle Tiders Page Mozarts
og Beaumarchais, Heines og Griegs, I. P. Jacobsens og Carl
Nielsens har sit Elskovskvad og sin Elskovskvide og lever
og aander kun for «das ewig weibliche». Det er en mærke
lig Sang fra Carl Nielsens Haand, en rigtig Opfindersang.
Han har saa at sige opfunden Koloraturen paany, givet den
ny Mening og nyt Indhold. Med den famler han ærgerlig
og indædt efter Bim paa Stjerner og Roser, og med den
giver han hele det lille stiliserede Genrebillede sit Perspektiv.
Først rent lyrisk, der hvor han gentager Ordet Roser, saa
det ligger og dirrer som i et Smil aa, saa hemmeligheds
fuldt og fuld af sød Forventning. Og bagefter sit romantiske
Perspektiv, der, hvor han til allersidst lader Hornets Klang
tabe sig i det Fjerne, bølge bort i det Blåa over alle
Bjerge . . .
Foruden med de her nævnte Digtere har Carl Nielsen
i sine Sange mødt mange andre Navne i dansk Lyrik i et
ømt og inderligt Favntag. Han er som Glenten, der slaar
ned paa Smaafisk, Lærke og Duerik, alt efter sit Sinds Behov.
Men denne Musikens Glente med sit skarpe Blik og kække
Nedslag, han er naadigere mod sit Bytte end den griske
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
