Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
fyrstelige eventyrer i kunstens verden. Virkeligheden var
enklere. Af god norsk bondeæt, men opvokset i det digtfro
dige Nordland, sterkt omtumlet i livet, tilsidst uddannet som
norsk amerikaner, havde Hamsun, da han gjorde sin glans
fulde entré, allerede assimileret amerikansk og slavisk
fremstillingsmaade, bragt den i anvendelse paa sit eget
rige indhold. Man fornemmer i hans kunstneriske under
bevidsthed baade Bret Harte og Dostojevski. Derimod er
enkelte andre kulturer saaledes den franske gaaet ham
næsten sporløst forbi. Om en af Frankriges største kunst
nere Maupassant, der ligesom Hamsun ved de fyldte 30
pludselig forkyndte verden, hvem han var har Hamsun
offentlig bekjendt sin uvidenhed. Til gjengjæld har Hamsun
og slaverne ikke havt vanskelig for at finde hverandre. Det
er betegnende, at «Livet i vold», som i Kristiania fik en
hæderlig, men i det væsenllige overfladisk fremførelse, og
som hos os vistnok mødte et endnu mere overfladisk publi
kum, maaned efter maaned i Moskva i en glimrende frem
stilling fængslede en altid talrig tilskuerskare af Ruslands
høiest dannede kredse. Har tyskerne tilegnet sig Ibsen, saa
har russerne kanske endnu mere indtrængende tilegnet sig
Hamsun. Før krigen —da Rusland fik andet at tænke paa
end paa kunst var Hamsun maaske det moskovitiske
riges populæreste digter.
Noget af det inderste i Hamsuns væsen møder man
maaske i dette hans sindsslegtskab med slaverne. Det føler
man f. eks. i hans reiseskildringer fra hans færtf gjennem
slavernes mægtige rige til det land, som allerede i oldtiden
i grækernes øine stod som «Eventyrlandet»: Kaukasien.
Disse reiseskildringer, hvor en søvnløs jernbanenat ved dig
terens belivende kraft omsættes i poesi, hvor billederne suser
imod ham, fanges i hans sjæl og forvandles til ord, fortæller
ikke mindst om Hamsun seiv, de fortæller om et hedt man
digt livsbegjær, om driften mod det ukjendte, det vovede,
terningspillet med übestemt indsats, om viljen til at være
sig seiv, utvungent sig seiv. Og samtidig har denne mand,
som saa dristig følger sine egne veie, kvindelig saare nerver.
Han er blød, let antastelig, han er sky. Hans store glade
smil kan pludselig bli borte. Der kan fare en kulde over
hans ansigt. Men nåar smilet vender tilbage, ser man, at
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
