Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikkens förberedelse.
Danmarks ære overfor svenskerne, men som ikke har nogen
trang til i tanken at flygte fra virkeligheten tilbake i historien.
Anderledes var det i Norge. Her var tiden 1536-1660
den ulykkeligsle tid i landets politiske historie, og fædrelands
sindede mænd søkte da gjerne motvegt mot tidens jammer
ved at fordype sig i en svunden storhetstid. Det kunde bli
til en næsten sentimental, drømmefyldt og fantastisk erind
ring om fordums herlighet, som den bedaarende lille Hamar
krøniken, eller det kunde kalde frem en tænkers vemods
fyldte billede av fjerne tider, stillet op som motstykke til øie
blikkets usseldom, slik som Absalon Pedernsøns gripende
skrift Om Norges Rige. I det arbeidet ser man første gang
klart den nationale linje i foreningstidens norske litteratur:
drømmen om fortidens herlighet i motsætning til nutidens
elendighet forener sig med vage drømme om en fremtid som
engang kan komme. Absalon fordyper sig i fortiden, for at
vise den «hoben næsvise kumpaner» som kommer til landet,
lysningen fra sagatidens glans. Han, og de andre historiske
forfattere i Bergen i hans samtid, skriver med tydelig poli
tisk tendens mot hanseatervældet. Derfor skildrer han ikke
bare de svundne tider, men ogsaa de herligheter i riket som
endnu bestaar; og nåar han taler om forholdet til de danske
konger, og spaar at «Norge kunde vel dog vogne op aff søffne
en gang, dersom hun finge en regenter offuer sig», ti endnu
er der rigdom i disse haarde berg, endnu lever i folket noget
av den gamle «dygd, mandom oe styrcke» da er det som
vi hører de første svake toner av den nationale musik, som
et par hundrede aar senere klang fuldere fra Nordal Bruns
harpe, og som blir et ledemotiv i norsk romantik.
Den nationale tone hos Absalon lød heller ikke godt i
danske øren; derfor blev hans verk liggende utrykt i mere
end 200 aar, helt til 1781; men der blev stadig tat av
skrifter, og det er ofte benyttet i dåtidens norske historiske
litteratur. Peder Glaussøns litterære gjerning blev langt hurti
gere kjendt av et større publikum, og fik derfor ogsaa større
direkte betydning, skjønt han som forfatterpersonlighet ikke
kan maale sig med Absalon Pederssøn. Peder Claussøns
oversættelse av kongesagaerne blev besørget i trykken av
Ole Worm 1633, og dermed lærte det norske folk hovedkil
den til sin historie at kjende ; faa, om overhodet nogen bøker
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
