Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
og det er ogsaa først i den nærmeste halve menneskealder
efter hans død at de mange spredle förberedelser til roman
tisk naturfølelse og historieopfatning begynder at samle sig
til en eneste strømning. Det er imidlertid ikke fra hjemlige
kilder den faar sine vigtigste tilløp. Netop 1750—60-aarene
betegner i de store kulturland den avgjørende seier for den
litterære kosmopolitisme, og forholdene er nogenlunde tilsva
rende i dansk og norsk litteratur. Dermed begynder den
periode som man kan kalde den førromantiske.
Fra England kommer først en ny litteraturgren, den
beskrivende poesi, som gjør naturen til hovedemne og bare
bruker menneskene som staffage, efteråt den klassiske digt
ning i et aarhundrede hadde hævdet mennesket som alle
tings maal og dermed ogsaa som det eneste emne litteratu
ren med virkelig utbytte kunde beskjæftige sig med. Dernæst
overføres fra England en viss sentimentalitet; elegier med
melankolsk stemning, høstlig øde og natlig uhygge, avløser
de freidige sange om vaarens komme med solskin og blåa
himmel. Og endelig bragte engelsk litteratur mægtige aaben
baringer fra en fjern fortidsverden, som gjennem menneske
aldre kunde gi stof og farve ogsaa til nordisk digtning. Sha
kespeares Hamlet og Macphersons Ossian blev i kraft av sit
emne snart opfattet som halvveis hjemmehørende i dansk
litteratur. Mallets arbeider om dansk oldtidshistorie og nor
disk mytologi hadde blandet begreperne kelter og germaner
fuldstændig sammen, slik at Ossians læsere kunde indbilde
sig at finde et slags supplement til eddaens og skaldenes
beretninger; baade i førromantikken og i den egentlige
romantiske poesi i Norden klinger derfor stadig motiver fra
Ossian ind i den nationalhistoriske digtning.
Ogsaa fra Schweiz kom poetiske naturskildringer som
fristet til-efterligning; de var av en anden art end de engel
ske : schweizerne sang om sine mægtige fjeld, om fossernes
brus, om skog og blinkende sjøer, og om det frie og frihets
elskende, nøisomme og tapre bondefolk, som levde mellem
fjeldene. Det var skildringer som især maatte slaa an hos
nordmænd ; de syntes der at se et speilbillede av sit hjem
land. Ogsaa de ledende idéer i Montesquieus hovedverk
fandt lettest gjenklang i norske hjerter; netop med tanke
paa forholdene i Schweiz hadde Montesquieu formet den del
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
