Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikkens förberedelse.
terisere Nordens aand, betydd meget for Grundtvigs tan
kegang.
Det er fra Montesquieu den oprindelig stammer, den
romantiske opfatning av nationen som et organisk hele, en
folkeindividualitet; denne tankegang danner grundlaget baade
for den genetiske historieskrivning og for studiet av folke
aanden, især gjennem folkedigtningen, som man mente var
folkeaandens oprindeligste ytringsformer. Den nærmere utfø
relse av Montesquieus idéer sker væsentlig i Tyskland, og her i
Norden er Tyge Rothe vistnok den første som er opmerk
som paa disse nye synspunkter. Frihetsfølelse og styrke,
mener han, er det karakteristiske for Nordens folk, ikke
finhet; derfor forkynder han (177% at nordboer bør «digte
Homersk, Ossiansk, Klopstoksk, men ej . . . . Anakreontisk
og Petrarkisk». Klarere end nogen dansk eller norsk før
ham fremsætter han ogsaa den nye tids lære om historike
rens pligt: at glemme sig seiv og sin egen tidsalder og tænke
sig som «virkelig værende i anden fordums, men nu hen
farne Tiid». Paa Jyllands heder og mellem Norges fjeld
synes han endnu at finde den nordiske folkeaand levende i
sin fulde kraft, men helst søker han den i sagaerne. Odels
retten er for ham et grunddrag i den gamle nordiske forfat
ning; derfor blir Norge hans idealland, og ogsaa han ser
Haakon den godes regjering, da odelen blev git tilbake til
folket, som en fuldkommen guldålder. Paa den vis forener
hans tankegang sig med Schønings, og grundlægger den nor
ske romantiske historieopfatning. ’
Men det er først med det næste slegtled at interessert for
den norrøne oldtid nåar fra historikerne ut blandt en større
kreds, og for alvor begynder at gi emner til billedkunsten
og skjønlitteraturen. Efter den foregaaende generation av
tænkere kommer nu en hel flok kunstnere, som ved midten
av 1770-aarene sætter et helt nyt præg paa aandslivet i Dan
mark-Norge. Av danske er der i dette sleglled baade
historie- og landskapsmalere, derimot bare en eneste virke
lig digter, men denne ene er Johannes Ewald. Fra Norge
kommer det pludselig digtere i overvældende mængde, hele
dusinet fuldt; det er den saakaldte norske digterskole, og
den omfatter ialfald 4—5 stykker som har et utvilsomt og
egte talent.
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
