- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredivte aargang. 1919 /
534

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Francis Bull.
Det kunde naturligvis være fristende her at nævne ver
ker og bringe citater fra denne generations digtning; men
det er ikke nødvendig, ja, det vilde paa en vis ikke engang
være retfærdig. Tiltrods for Ewald er det nemlig i 1770-
aarene ikke længer en eller et par enkeltmænd som i sin
individuelle gjerning samler og alene repræsenterer den side
av tidens aandsliv som forbereder romantikkens følelse og
tankegang; nu er saa nogenlunde alle de unge med, og i
dette førromantikkens centrale sleglled gaar der gjennem
dem allesammen en Sturm und Drang til at tinde uttryk for
sin nye naturopfatning og sin historiske begeistring. Da skri
ves der tragedier med emne fra gimmelnordisk sagn og histo
rie, da blir middelalderligé ruiner og minderike steder besun
get, da søkes fortidsskikkelser levendegjort i sentimentale
heroider og saakaldte nordiske fortællinger, da formes
de første moderne efterligninger av de gamle folkeviser, da
trænger balladen og romansen ind i vor litteratur. Haand
i haand med denne digternes förnyelse av historien gaar en
økning av baade arbeidslysten og interesse-omraadet hos de
historiske forskere ; det er som om noget av det 16de aarhun
dredes hjertevarme historisk-patriotiske tankegang er vendt til
bake, og nåar man nu fik nyt liv i utgivelsen og i studiet av
oldtidsskrifterne og folkeviserne, skedde det delvis i bevisst
tilknytning til de gamle humanister.
Ogsaa med hensyn til naturfølelsen er der en tydelig
utvikling at spore fra slegtleddet nærmest efter Holbergs død
og frem til de egentlige førromantikere. Vistnok hadde alt
den danskfødte biskop Erik Pontoppidan i sin skildring av
Norges naturlige historie (1752) vist en merkelig følsom for
staaelse for norsk naturskjønhet; men seiv hos ham, og
endnu mere i de talrike bygdebeskrivelser fra de par føl
gende tiaar, linder man sjelden virkelige uttryk for glæde
ved fjeldnaturen, andet end i den form at de norske landska
per roses som rikere paa avveksling end et sletteland som
Danmark. Digterne i 1770-aarene gaar et stort skridt videre,
idet de med forkjærlighet skildrer den vilde og «skræksomme»
natur, og vækker sans for dens skjønhetsværdier. Ewald er
i dansk litteratur den første som ved siden av Sundets smaa
krusede bølger kan besynge det sortladne hav; den norske
digterskole kvæder om Hornelen og Sarpen.
534

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free