Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre Klausen: «Retten til revolution»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Retten til revolution.»
tallet ikke misbruker sin magt og krænker mindretallets ret?
Eller vil man driste sig til at si at flertallet i og med det at
det er flertal, ogsaa maa ha ret?
Alene almenviljen, alles fælles vilje, er retsskapende.
Men denne almenvilje er noget andet end demokratiets fler
talsvilje. Denne almenvilje, «la volontégénérale», som revolutio
nen bygde den ny ret paa, er i grunden bare en tænkt ting.
Den er det som en kunde lænke sig at alle kunde samtykke
i, ifald de sat inde med dypere politisk indsigt. Bare i
samme grad som en lovgiver lar sig bestemme av denne
tænkte almenvilje, blir lovene retmæssige.
Demokratiets flertal, mængden, gir sit bifald til meget som
den vilde ha motsat sig, om den hadde kjendt saken tilbunds.
Derfor er ikke engang mængden nogen kompetent dom mer
i saker som angaar de politiske midler til at fremme dens egne
materielle interesser. Vi er her ved demokratiets grund
vildfarelse: dogmet om flertallets ufeilbarhet.
Rigtignok er det ikke i det moderne demokrati som i
det gamle, flertallet som direkte utøver den politiske magt.
Den høieste statsmagt utøves gjennem folkevalgte repræsen
tanter. Gjennem det repræsentative system foregaar der en
sigtning, saa at det ialfald ikke blir den rene usakkyndighet,
som kommer til at forføie over statsmagten.
Men repræsentanterne er paa mange maater bundet av
usakkyndigheten. Og selve systemet med folkevalg gir ingen
somhelst garanti for at det er de dygtigste som kommer til
magten.
Betingelsen for at naa den politiske magt i demokratiet,
er at forståa sig paa at vinde bifald hos mængden, Men den
som her har den bedste tæft av mængdens smak, behøver
ikke at forståa sig paa at styre en stat. Men seiv om han
gjør det, vil han i mange tilfælde hemmes i sin virksomhet
av programmet, den politiske spiseseddel han mangengang
har maattet lage istand, bare for at faa magten. Paa denne
maate kommer demokratiet til at tendere sterkt mot at lægge
magtens tyngdepunkt hos mængden, usakkydigheten.
Kan en ikke forutsætte at mængden har den nødvendige for
stand til at gi retningslinjerne for en stats politik, saa kan
en paa den anden side heller ikke forutsætte at den har den
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
