Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre Klausen: «Retten til revolution»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverre Klausen.
grundet paa mere haandgripelige kjendemerker. Der har
været tat hensyn til fødsel, penger, embedsstilling. Ide fleste
tilfælde har vel alle disse ting virket sammen om at danne
et aristokrati. I det hele foregaar der gjennem det aristo
kratiske system en sigtning av dem som skal komme i besid
delse av statsmagten. Det gjælder ogsaa om fødselsaristokra
tiet, om end i ringere grad. Ogsaa gjennem det foregaar en
sigtning. De gamle slegter som i generationer har ledet en
stats politik, sitter i almindelighet inde med større politiske
evner end folkets brede lag. Man maa forutsætte at de poli
tiske anlæg er arvelige som andre anlæg. Dertil kommer den
betydning millieuet har. De vordende statstyrere aander fra
barnsben av i en luft, som er mættet med politik.
Den aristokratiske stat synes at by bedre garanti end enevæl
det og demokratiet for at statsoverhodet i dette tilfælde det
herskende aristokrati sitter inde med virkelig politisk indsigt.
Hvor det gjælder at haandhæve statsmagten, vil den aristo
kratiske stat være sterkere end den. demokratiske, men staa til
bake for enevældet. For jo flere det er som sitter inde med stats
magten, jo større er sandsynligheten for at det kommer til
indbyrdes strid. I demokratiet hvor alle stemmeberetligede
tilsammen sitter inde med statsmagten, er striden permanent.
Partikamp. Men ogsaa i aristokratiet ligger muligheten for
splid mellem magthaverne nær. I det utprægede enevælde
derimot kan statsmagten ikke bli svækket paa denne maate.
Flertallet indenfor et aristokrati bestaar av karakterløse og
egoister, likesom flertallet indenfor et folk. Disse «bedste»
er jo tat ut efter rent ytre kjendemerker. I heldigste fald
kan systemet føre de bedste evner frem til den politiske
ledelse. Men et evnernes aristokrati uten karakter vil bruke
statsmagten til egen fordel. Staten blir paa denne maate et
middel til at fremme et faatals interesser. Saa var det bedre
at staten idetmindste arbeidet for et flertals interesser, slik
som demokratiet har til hensigt.
Her har vi hovedtyperne av statsorganisationer, slik som
de tar sig ut i praksis. Troen paa at den ene eller anden
av de tre statsformer har et absolut fortrin fremfor de andre,
gir den ideelle drivkraft til mangen revolution.
Der er blandt revolutionsmændene folk som tror at
«ordet kan bli kjød og bo iblandt dem». De forveksler en
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
