Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
værdier i groveste betydning; nu maatte det være tillått, som
før var forbudt, og virkelig var der en kort men lei periode,
da alting syntes at vakle. Dengang svigtet radikalismens
politiske og kulturelle moral: istedenfor at tøile massernes
farlige instinkter og tæmme dem, forsøkte den tvertimot at
ophidse og utnytte dem. Men skaffer én sig et overblik over
den utvikling, forholdene har tat siden 9de november 1918,
maa én retfærdig medgi, at det tyske folk har klart denne
tunge prøven ogsaa. Nationens egentlige kjerne, som
ved aarhundredlang moralsk disciplin er blit vænnet til orden
og redelighet og pligtopfyldelse, har holdt stand og utvist
selvbeherskelse; utskeielserne, som uundgaaelig er knyttet til
revolutionære tider, har holdt sig indenfor taalelige grænser,
og seiv om det fremdeles foregaar og er nok igjen av det,
som er betænkelig, staar likeoverfor dette det store folkefler
tals faste vilje til at opretholde retsordenen og bli herre over
outlaws. Derfor er jeg av den mening, at retsfølelsens for
vildelse bare bør døm mes som en akut sygdom i folke
legemét, fremkaldt av usedvanlige forhold, men den har ikke
paa nogen maate angrepet selve dets konstitution.
Den katolske kirke, som stedse har lagt for dagen en
fin psykologisk forstaaelse overfor folkesjælen, brukte i mid
delalderen at gi slip paa en tid, hvor de troende fik lov at
spotte det de ellers under kirkens tunge tugt maatte tilbede,
og hvor de for engangs skyld fik leke den bakvendte verden.
Det var karnevalstiden. Stundom har jeg en følelse, som
om Tyskland for tiden gjennemlever et verdenshistorisk tra
gisk karneval, en mørk fortvilet rus, i den farlige ur-instinkter
dukker op til overflaten og det forbudte øver en dæmonisk
dragning. Men paa karnevalet fulgte fästens lange triste
uker, og derefter opstandelsens helg ....
Langt mer alvorlig og dyptgaaende er arbeidsskyhetens
problem, den har grepet store folkekredse. En læge har
nyss villet diagnostisere denne företeelse som en social krigs
sygdom, og det kan hænde, at det er noget rigtig i det, for
saavidt som motviljen mot arbeidet kan opfattes som en re
aktion mot det overmaal av krav, som i krigsaarene blev
stillet til folket. Men det synes mig allikevel, som om dette
problems rotter rækker længere og dypere.
Carlyle har engang uttalt det sande og vakre ord: «Alt
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
