Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
slags fordele og goder. Men hvor dyptgaaende og følge
svanger denne motsætning end er, er det likevel ikke den
alene som virker bestemmende for det tyske folks nuværende
kulturpolitiske tilstand ; det som gir den sit præg, er fremfor
alt det fænomen, at der gaar et brud gjennem nationens hele
aandelige og kulturelle liv og spalter den ito leire. Denne
grundmotsætning kunde gjenfindes og skildres paa meget
forskjellige livsfelter og i meget forskjellige former; men her
skal det være nok at fremstille den i dens enkleste skik
kelse. Den ene part er nemlig nationaltsindet og vil at ord
ningen av det offentlige liv skal utvikles ud fra de forutsæt
ninger og betingelser, som er særegne og eiendommelige for
det tyske folk og dets eksistens; den andre tænker inter
nationalt, idet den mener at kunne fremme Tysklands vel
færd ved at overføre former og indretninger, som er hentet
fra frem med hold. Den ene part har trang til historisk
kontinuitet, som skal ta vare paa det nedarvede og tillempe
det, saa det høver for tidens krav; den andre støtter sig til
doktrinarisme, som agter at bygge stat og liv efter færdig ut
arbeidede programmer og teorier. Indenfor begge parter er
avarterne og nuancerne og forskjellene mange og betydelige,
men tiltrods herfor møtes allikevel ved alle væsentlige pro
blemer atter og atter de to overbevisningsgrupper, de er
igrunden de to eneste partier, som findes i Tyskland. Og hvad
for spørsmaal det saa dreier sig om i politik eller admi
nistration, retsvæsen eller dannelse, det sociale eller det øko
nomiske liv, kunst eller religion ved siden av og over
alle individuelle meningsforskjelligheter vil én overalt støtt
komme tii at træffe paa hin store gjennemgripende aandernes
motsætning, som er opstaat av det dype skille mellem orga
nisk og mekanisk tænkning. Denne motsætning, som vist
nok skylder det 18de aarhundredes oplysningsfilosofi sin op
rindelse, og som senere av det 19de aarhundrede blev utviklet
til sin fulde høide, denne motsætning er kanske ifølge sin
natur uforsonlig; i Tyskland har den ihvertfald faat en slik
skarphet, at gjensidig forstaaelse er blit uopnaaelig det
vil si, at utgångspunkter, indhold og maal for tænkningen
og viljen paa begge sider peker i ganske motsatte retninger.
Men paa denne motsætning beror den uhyre spænding,
under hvis tryk hele det aandelige liv i Tyskland staar for
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
