Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
tiden. Den rummer det største og vanskeligste problem,
som Tyskland har at kjæmpe med, og av dets løsning av
hænger Tysklands skjæbne.
Schelling har engang hævdet den tanke, at det er fælles
skap i sprog og etiske forestillinger, som er betingelsen for
en folkeenhet. Nietzsche har optat denne tanke; han sier:
Dets sprog og dets guder skaper et folk. Av disse to natio
nale fælleseier har det tyske folk bare sproget igjen, men
det har ingen fælles helligdomme, ingen fælles guder mer.
Det savner den aandelig-etiske folkeenhet. Det som blir til
bedt av nogen, blir haanet og nedkjæmpet av andre. Det
som er brød for den enes mund, er gift for den andres
tunge (for at bruke et vers av Grillparzer). I august 1914, i
det vældige nationale opsvings dage, ingen som fik opleve
dem, kan glemme, saa det ut til, at fædrelandstanken, som
fremtraadte med likefrem religiøs kraft, vilde kunne bringe
til utfoldelse det nationale samholds magt. Hvorfor og hvor
dan dette opsving brøt ihop, skal ikke undersøkes her, nok
er det, at det synes som ogsaa denne tankes samlende kraft
er lammet indtil videre efter revolutionen. For fedrelandet
betyr nu noget meget forskjellig for disse og for hine. Vil
disse ikke kjendes ved Wilhelm ll’s fædreland, saa vil hine
ikke kjendes ved Eberts og Haases. Alt eftersom den frem
mede lærer at kjende dette eller hint Tyskland, danner han
sig en helt forskjellig, i begge tilfælde like urigtig mening;
først nåar det gaar op for ham, at motsætningen er et kul
turproblem, kan han haabe at komme til at forståa.
Den avgjørende brist i det gamle system maa efter min
mening søkes i, at det ikke har fattet dette problems række
vidde eller ihvertfald ikke har fundet midlerne til at løse
det. Bismarck med sin usvikelige sans for realiteter har vel
lagt merke til motsætningen og faren ved den; han har
prøvd ved storsindede sociale forholdsregler at slaa bro over
den og er paa det vis med sin tanke om social lovgivning
blit et forbillede for den hele kulturverden. Hans vildfarelse
laa i, at hjælpeforholdsregler av hvilkensomhelst art, om de
var aldrig saa stortænkte, ikke kunde erstatte nationens
mangel paa et fælles aandelig-etisk kultureie, at de, for at
tale med Nietzsche, ikke kunde gi folket fællesguder. Her
har den gamle keisers jevne forstand set dypere end hans
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
