Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
av helt uensartede elementer, og at det ved siden av en
kjerne av virkelige, programfaste socialister omfatter en stor
masse, hvis maal og ideal bare er en almindelig grundig om
dannelse av det offentlige liv. Denne masse har sluttet sig
til socialismen, fordi der paa intet andet hold bød sig en
verdensanskuelse og et program, som kunde tiltrække den,
men det er langt fra, at den virkelig kjender socialismen,
og dersom den det gjorde, vilde den neppe vise sig tilbøie
lig til helt og holdent at tilegne sig dens tænkemaate og
krav. Socialdemokratiet er i Tyskland for tiden samlings
bassin for en radikal opposition, som imidlertid i sig seiv
ikke utgjør nogen fastlukket aandelig enhet. Men i det hele
tat, den som prøver at forståa den tyske kultur og dens
problemer ut fra den tyske politik, kommer til at gaa sig
vild. Politik og kultur er i Tyskland adskilte sfærer. Det
politiske system som raader for tiden, de parlamentariske
partiers system, er en utenlandsk import i Tyskland,
og dets anvendelse paa tyske forhold slaar feil. Forutsæt
ningerne for dette system var git i England, hvor to store
partier regelmæssig skiftedes om at lede statsforretningerne
og derfor hver for sig hadde den samme interesse i at holde
statsmaskinen i det gamle ordnede gjænge og i god stand
samt hinandens taburetter varme. Denne ordning har
Dickens engang i «Bleak House» skildret og gjort nar av
med kostelig humor. Skulde der nu i England ikke mere
til for at rokke det parlamentariske system end dannelsen
av det irske og arbeiderpartiet, saa var i Tyskland vilkaa
rene for det aldrig tilstede. For her fandtes i socialdemo
kratiet et parti, som praktisk stedse har været et klasse
parti; et andet parti, det katolske centrum, la de politiske
saker ind under hensynet til religiøse dogmer, og atter andre,
saasom polakkernc, danskerne, elsass-lothringerne, var bygget
op paa nationale særinteresser. Disse partiers stilling til
staten, deres kald til at lede statsforretningerne, var i bund
og grund forskjellige; desuten gjorde jo partiernes mangfol
dighet et sundt parlamentarisk system paa forhaand umulig.
Men endda sterkere momenter, som skriver sig fra selve det
tyske folkevæsens natur, motvirket det. Ti dets gammel
historiske sammensætning av et antal selvstændige stammer,
som ved lynne og historiske oplevelser paa mange maater
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
