Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
upolitiske natur. Utslag av denne natur kan lindes igjen
hos flertallet av Tysklands store aandelige førere. Goethe
har ikke villet kjendes ved politikken. Schopenhauer har
git uttryk for den overbevisning, at et folk allerede er glidd
ind paa et skraaplan, nåar det lar andre stelle med politikken
end dem, som ifølge sit kald har at gi sig av med den.
Richard Wagner, som jo i 1848 seiv stod paa barrikaderne,
har engang skrevet til Liszt: «En politisk mand er motbyde
lig.» Nietzsche især er i hele sit syn og sin tænke
maate fuldstændig antipolitisk, og at det samme syn igrun
den endnu idag raader i store kredses aandsliv og siet
ikke de daarligste indenfor det tyske folk, derom vidner
de udmerkede «Betrachtungen eines Unpolitischen» av Tho
mas Mann, som jeg her har laant nogen citater av; boken
kan indtrængende anbefales til alle, som ønsker at faa et
dypere indblik i tysk opfatning.
Hvor lærerik er ikke nationalförsamlingens skjæbne!
Politiske idealister hadde haabet, at den under freidig del
tagelse av det som de paastod nu frigjorte folk vilde
skape et nyt Tyskland. Men istedenfor har den utviklet sig
til en politisk diskussionsklub, og nåar for en stor del denne
klubs ledende medlemmer og fremforalt forhandlingernes
aandelige atmosfære i hovedsaken er omtrent den samme
som i den gamle riksdag, saa vidner denne kjendsgierning
paa en noksaa iønefaldende maate om, hvor gruhdt den
tyske revolution aandelig har virket i folkets liv. Men folket
i sin helhet, som meget vel vet, hvor vidtrækkende politiske,
sociale, økonomiske avgjørelser nationalförsamlingen har at
træffe, følger dens forhandlinger med en umiskjendelig like
gyldighet, som kanske til og med ikke er fri for motvilje.
Hvorav kommer denne avvisende stemning? Fordi man nu
engang overhodet ikke venter sig noget ordentlig av poli
tikken, fordi man føler, at avgjørelsen av de sidste, av natio
nens virkelige livsspørsmaal ikke ligger indenfor politikkens
kompetense og omraade, og fordi man ser med mistillid og
übehag paa hele partitrafikken. Partiorganisationen har jo i
andre land staat sin prøve som en slags skole for livet; at
den inderst inde er fremmed for tyskeren deri kan én
muligens spore et oprindelig træk hos den germanske stamme,
idet germanerne alt i historiens ældste tider hadde for skik
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
