Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Romantiken og dens forberedelse i dansk og norsk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
likesaa godt som vi nu kjender den romerske tid av Pompeij
og Herculanum. Dette er meget smukt sagt, men det er
heldigvis for den gode stad Kjøbenhavn ikke meget træf
fende. Det billede Holbergs komedier gir os av den tids liv
er saare fornøielig, men ogsaa saare ufuldkomment. Vi ser
et kostelig optog av allehaande narrer, som bærer sin daar
skap og sine feil aapent til skue, men hvad faar vi at vite
om hvad den tids mennesker levde paa, deres tanker om liv
og død, deres længsler og drømme, deres elskov og deres
naturglæde, deres haab og tro? Det er dette digtningen først
og fremst skal gi os, men om det finder vi ikke stort mere
hos Holberg end i den tidligere humanistdigtning.
Ogsaa som historiker har Holberg været sysselsat med
utforskning og gjenfremstilling av individualiteter, av folke
personligheter saavelsom av enkeltpersonligheter. Han ser
dem altid som færdige og avsluttede, selve dannelsespro
cessen interesserer ham heller ikke her, og han prøver at
bestemme deres egenart efter ydre, let synlige kjendemærker.
Dypere ind nåar han aldrig, et fyldigere indtryk av person
ligheten lykkes det ham aldrig at gi. Han skal ha brukt si
om Tacitus, at nåar en læste hans historie, skulde en tro
han hadde kunnet se baade levende og døde ind i hjertet.
En slik evne finder vi aldrig spor av i Holbergs menneske
skildrende værker, hverken de digteriske eller de historiske.
Han staar trods al sin virkelighetssans aldrig i et slikt for
hold til virkeligheten, og han savner som kunstner desuten
den kombinationsevne som magter at stille iagttagelserne
sammen, slik at læseren fatter deres organiske sammenhæng
og tvinges til ut fra denne sammenhæng at dra nye slut
ninger, til paa egen haand at gjætte sig dypere ind i menne
skesindets lønganger. Der staar aldrig noget mellem linjerne
hos Holberg, men til syvende og sidst er vel det som staar
mellem linjerne i en bok, det vigtigste, det er det som gir
kunstværket perspektiv og dypere mening.
Det uutsigelige kom han aldrig nær, ja ante han ikke.
Derfor forkaster han ogsaa i sin æstetik de kunstneriske
virkemidler, hvorved det kan utsiges, det gaadefulde og
levende samspil av ord og velklang, av rim og sætningsbyg
ning, rytmiken, den levende form som er blit til i og med
det sjælelige indhold, og som alene kan uttrykke det. Alt
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
