Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Romantiken og dens forberedelse i dansk og norsk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiken og dens förberedelse i dansk og norsk litteratur.
digtning har et bibelsk emne : Kristi liv. Den religiøse
tradition var ikke bare for folket men ogsaa for den høiere
dannelse den eneste levende og übrutte, den eneste som
ikke forutsatte en forutgaaende indlevelse for at bli virksom
og frugtbar.
Denne tradition aabenbarer sig stærkest og mest fuld
komment i den religiøse lyrik. Hvis man i litteraturen først
og fremst søker kundskap om mennesker, er denne digt
ning den eneste før Ewald som for alvor kan komme i
betragtning, den eneste som har vigtige og væsentlige ting at
fortælle os om menneskene, den eneste som er digtning i
den betydning vi nu bruker ordet. Denne digtning gjem
mer aarhundreders skriftemaal, den er haab og tro, tvil og
fortvilelse, sorg og jubel, visdom og vildfarelse, den er men
neskers dypeste liv uttrykt i uforgjængelig kunst. I den har
hvert slegtled git form til sit sjælelige indhold, sin aand og
egenart.
At følge denne digtning ned gjennem tiderne er det her
ikke leilighet til, vi skal bare stanse ved et par av dens
største navne, ved de to betydeligste naturlyrikere i vor litte
ratur før romantiken, Thomas Kingo og Hans Adolph Bror
son. I anlæg og tidspræg er de høist forskjellige, men deres
dype naturglæde, deres følsomhet overfor naturindtryk og
deres evne til at gjøre dem til produktive kræfter i sit eget
sjæleliv fører os like opunder den romantiske naturfølelse.
Kingos digtning er i vor litteratur den eneste fuldgyldige
aabenbaring av renæssancemennesket. Der er mer av styrke
end av rik nuancering i hans følelsesliv, mer av voldsomhet
end av inderlighet, mer av selvutfoldelse end av selvfordy
pelse. Hans mest personlige digt er hans opstandelsessalme :
«Som den gyldne sol frembryder
gjennem den kulsorte sky,
og sin straaleglans udskyder,
saa at mørk og mulm maa fly,
saa min Jesus af sin grav
og det dybe dødsens hav
opstod ærefuld af døde
imod paaskemorgenrøde. »
Dette er jo snarere et slagmaleri end en religiøs hymne;
dette himmellandskap av skyer og lys leder tanken hen paa
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
