Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraaret i Mikropolis.
viger, viger! Render som sau for løven! .... Men mot
kveld hændte dog det merkeligste: der kom noget umaade
lig stort kjørende op bakken mot byens hovedport. En
mængde muler var spændt foran lasset; det var et helt litet
hus. De vældige portdører maatte slaaes op paa vid væg,
og endda var det saavidt der var rum under hvælvet. Det
var en stor murvæder med sit skur, bestemt til at bearbeide
deres bymur. Og en katapult for vældige piler fulgte efter
og to ballister eller kastemaskiner for sten og dernæst lange
stormstiger til byens indtagelse. Like bak dem kom der saa
et helt tog av kløvdyr med hvite skindsækker paa ryggen
det var mel og vogner med nyslagtede okser og svin, og
efterpaa brækende faar og utallige gieter, ja rautende melke
kjør med nybaarne kalver. Toget vilde ingen ende ta. Saa
det var aabenbart for alle at matnød under krigen blev her
ikke. Torvet helt oppe fra raadhuset stod bare og stirret
dit ned. Og de, som drev alt dette frem, sat paa hester,
eller gik, med ansigtet i alvorlige folder, for det var gamle,
prøvedekrigere, bare med et skjælvende latterryk i mund
viken eller et rapt blunk i øiet. Og tilsidst kom storslumpen
av fangerne. Da brøt det løs. Hele Torvet skraalte op av
skogglatter over byttets fabelagtige rigdom, og husvæggene
gav ekko. Folk stod paa tåkene og saa ned og lo og skrek
over til hverandre. De driftigste kjøbmænd søkte straks op i
raadhuset til de ældste, overtok hele partiet huder og slagt
til dagens høieste pris ; mølleeieren fik kornet, bakeren melet.
Og de som trængte en træl, skyndte sig dit op og forhørte
sig, nåar auktion skulde holdes over fangerne; et par be
gyndte allerede at gi bud. For nåar man seiret som nu,
vilde byens borgere ogsaa faa mere jord tildelt sig, og derav
fulgte igjen at da trængte de flere arbeidere.
Det var nu aabenbart for hver borger at deres bys sak
var god og dens ve og vel laa gudernes hjerte nær. De
ventet nye tidender. Og ikke engang til natten vilde de
gaa hjem fra Torvet. Den gamle vimsa ogsaa omkring.
Folket snakket, gentok, gnog; han hørte løsrevne ord: Vor
kriger-ære! . . . Forsvarskrig! . . . Vort blanke skjold! . . -
faldt som hjerteblodet, det pumper sig op i livaarerne. Men
han tvktes i mørket det hørtes som biers surr. Folket
Vor gode sak! .. . Vor —! Vor —! .. . Det steg og det
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
