Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
forklare sig, blev han bare slængt ut, og porten slaat i med
et smeld. Sandalmakeren hørte, det brølte derute med hans
sprukne gammelmands-røst: Flaaer-fleis ! Kjøbmanden,
byens melkeleverandør, tok det hele med kold ro. De to
vaktmænd hadde hele tiden ikke været for aapning, forklarte
de nu. For sæt om det hadde været et krigspuds av fienden !
sa kjøbmanden. Og saa blev sandalmakeren i al overbæren
het fratat øksen: han duget ikke som vaktmand, ti han
var for langt op i aarene.
Og efter den hændelse vandret han omkring i byen
uten maal, men underlig lettet. Det blev folksomt i smugene
som vanlig paa en torvdag. Han kom saaledes forbi et hus,
hvor der stod en mængde mennesker utenfor. Der laa en
tungt saaret kriger indenfor og døde; det var en av byens
tapreste hopliter, het det, dens stolthet, som hadde dræpt
en snes fiender og vel saa det. Han hadde tilsidst faat et
spydstik i maven og var kommen hit inat. Borgerne stod
nu her i tæt ring og lyttet i spænding til hans ord. Døren
mot gaten var oppe, den øvre halvdør, for der var to halv
dører, saa man kunde se ind i hans hvite ansigt med de
hvite læber. Og sandalmakeren stanset da ogsaa og lyttet.
Han ørsket om kvinder og haante dem og hende som gik
derinde og pleiet ham; det var en thessalisk kone, som var
lægekyndig og forstod sig paa urters bruk. Hun hadde netop
git ham ind løk-grøt for at undersøke om saaret var tarm
saar og ulivs-saar: nu hang hans liv i det om det lugtet løk
av saaret. Og hun gik i spænding for ham. Krigeren saa
det og snakket, sa, han hadde truffet overmaade faa
virke lig store kvinder; han møtte en amazone i de thra
kiske skoger engang; men hun var ikke rigtig stor, hun
heller! For mellem vildsvins-jagterne sat hun og knadet
meriansalve til bruk mot sprukne hænder . . . Det stinker
løk av saaret! satte han pludselig i og rullet med øinene.
Og konen kvakk, hun kom ilende hen til ham, bøiet sig
nedover leiet. Men han saa paa hende, og da hadde han et
hvitt, skadefro smil, og hans røst var som en drukken
mands : Se der ! Du er av samme blødagtige slag ! For
det lugtet endnu ingenting. Det gjentok sig i det hele tre
gånger, at han paa det vis skræmte hende. Og borgerne
nikket til hverandre, stolte over en slik kampmoral blandt
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
