Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
svarte blik ham til hjerte; der sat en flue paa hans freg
nede haandbak, og rent i tanker kom han til at knuse den
med næven. Saa tænkte han over argskapen som reiste sig
braatt i veiret her fra alle hold. Og han stak sig væk; men
han hørte hele tiden hvad de sa. De ældre borgere slog
nu pludselig om, provet at styre sig, for de ønsket at dysse
misnøien ned; og gjeteeieren sa fortrolig: Jeg har langtfra
tjent saameget som du sier. Og den næste: I ren indtægt,
ja la os si da en tredjepart av det, rundt regnet. Men andre
kjøbmænd var av det muntre slag: Jajo, sa mølleeieren, han
hadde tjent rigtig gode penger det stod ikke til at negte;
og det klukket høilydt i ham av fryd over egen dygtighet.
Atter andre nappet den første den bedste ganske rolig i
kappen og frittet hvad det var for slags forretning de drev,
de som var saa misnøide; og det blev svaret at jo det var
getehold, men en anden levet av pottemakeri og han
hadde hat en vanskelig tid nu, det ikke var jord at faa. Men
hvordan tænkte man sig egentlig det vilde gaa med stadens
vasefabrikanter og bokavskrivere og i det hele med kunst
og aandsliv eller bare med dens gudsdyrkelse, de kostbare
offerfester, om der ikke var nogen som tjente penger? - Og
om ikke jeg tjente? sa slagteren; men han var fremdeles
hakkende sint. Og om ikke jeg tjente? sa mølleeieren lang
sonit og veltilfreds; han gav en suiten taskenspiller, fortalte
han, der paa hjørnet nu fem oboler: gad vite hvor han
skulde faat sit brød fra idag uten den skjærv! Han hadde
da ogsaa mottat hans taknemlige blik. Og jeg —? sa ba
keren og var bare mildhet i sin røst; for han kjøpte, fortalte
han, av pur medynk en målet vase av en stakkars potte
maker for to oboler det var endda blot et par dage siden.
Det svarte da fra den misnøide klynge : men det var jo
av borgernes lommer deres penger egentlig kom; det var de
som blev flaadd først og skaffet dem överflöden. Og ved
det skjærpet atter tonen sig hos de ældste: Rene, skjære
fantaster, de som stod der borte! sa det. Og slagteren svor
ved Bacchus, at ja saa skjænket han ikke én obol bort:
skamskjende stadens hædersmænd og næringslivets bærende
kræfter —! . . Gjeteopkjøperen og bakermesteren og mølle
eieren og skindhandleren svor det samme; og de spyttet i
kor: Tvi vorde! sa de. Men da reiste en stemme sig i en
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
