Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraaret i Mikropolis
helt ny klynge, det var den unge vismand som hadde været
i Athen; og han skrek i argskap, med trættekjære, hvite
læber: Ingen er statsmand i Mikropolis. Der er man kjøb
mand. Men gjeteopkjøperen svarte: Du klør bare seiv av
brynde efter statens ror. Hm, vi kjender slike opviglere.
Og slagteren brølte, for han var sint som før: Klør som en
mandbar mø efter at bli mor. Men den unge blev ved
endnu mer eglende: Jeg hørte her paa Torvet nyss én rope
«snyltere». Nu ser jeg at manden hadde ret. For der gjen
tar du jo ordret hvad jeg sa her forleden om dem uten bor
geraand. Ved de ord blev der en kort stilhet; denne
mand var farligere end de andre, for han hadde været i
Athen og tænkte mere vidsynt. Saa kom bakermesteren
helt hen til ham, snakket godslig med ett: Hør her ! sa han.
Og mølleeieren kom likeledes, geteopkjøperen, slagteren : Hei
er: filosof! Han blev ved, ganske fra sig; og da sandal
makeren hørte dette giftige hvæs trække op i hans strupe,
stak han sig endnu bedre væk: Hør! skrek han. Denne
frække knislatter fra de hæslige flaaer-fleis! Pesten ta dem
alle! Men nu hørte de pludselig siet ikke paa ham mer;
isteden pekte de i retning av den hvitlokkede pusling og
ropte: Hvad er det for en opvigler, som giemmer sig bak de
andre? Og gjeteopkjøperen brølte: Men er det ikke han, for
ræderen, som i ufredstid slipper fremmede ind i byen om
natten? Og folk kastet sig over ham, grep ham; men da
de fik se hvem det var, smilte de i tvil og holdt hans haand
løst, for de kjendte gamlingen og visste jo at han ikke var
tænkendes til noget slikt. Han bad desuten for sig og sa
hvordan det hele var foregaat med gjeterne. Og de slåp ham.
Men kræmmerne hørte siet ikke paa ham heller, bare
nikket ildevarslende at nu fik han vogte sig! Og de lovet
ham høit og hellig, mens han smatt væk mellem mængden:
11
du der, vær nu litt rimelig da! . . . La os tales ved i ro og
fred! . . , Vi her er blit enig om at træde støttende til, saa-
fremt du skulde ville slaa dig paa en handelsbranche. Ti
for den mindre erfarne var det første skridt altid vanskelig,
snakket de. — Jeg er ikke tilfals! brølte han imot dem, og
de hvite læber skalv underlig. Men de bare smaalo sig
imellem lunt og overbærende, rykket aksler: Den rene
fusentast ! sa de . . . Visst digter . . . Eller det som værre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
