Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haus E. Kinck.
lemmer av byens raad. Og de skrek det, paa det at Torvet
skulde høre at han var en fredløs, en forræder, som ingen
ret længer hadde til at færdes i deres by. Den hvithaarede
gamling lusket forsigtig ut av det trættekjære torv. Men han
undret sig over denne store argskap paa alle hold; den var
jo saa stor at der likesom maatte læsses litt av over paa en
uskyldig sandalmaker; og den reiste sig braatt og uventet i
veiret som nåar en hvirvelvind reiser støv paa de hete,
hvite veier en sommerdag. Saadan kom ogsaa onde farsotter
hivende over folk. Og mens han gik og grundet, kom han
forbi en klynge ved et hjørne: der stod just slagteren og la
ut. Han stillet sig op og lyttet; han fortalte en historie
om mølleeieren, hvorledes han bedrog bønder, nåar han
mottok korn til at male : paa seks skjæpper korn fik de fire
skjæpper mel tilbake; de var altid slik, møllerne, sa han; og
bakermesteren brukte efterpaa kalk i melet. Og gamlingen
undret sig over denne troløshet seiv mellem borgernes
ældste: Der var kiv og argskap og baktalelse overalt! .. .
Men han fik siden se hvorledes folket opleyet ondere
dage end dette. Senhøstes en kveld løp det rygte rundt i
smugene at soldaterne var blit trukket noget tilbake nede
paa sletten. Flere borgere blev ængstelige ved rygtet; men
raadets ældste gav forklaring: Man bare forkortet og for
tættet ringen, snakket de, med andre ord: gjorde den ster
kere. Men da spurte det igjen, og sandalmakeren lurte sig
til at opsnappe ordene: var det nødvendig? sa det. Da
trampet de ældste i gaten, underlig sinte, likesom dengang
da han spurte om de ikke gjorde fremskridt: For athvile!
skrek de. Hvilken hær stod i at seire slik uavladelig! Og de æng
stelige fyldtes av tak for det og la ingen bret paa de olme
blik : naa, altsaa ikke nødvendig for at holde stand ! sa det
lettet. Og sandalmakeren mumlet hen for sig, mens han
dryppet væk: Det var rigtig godt, det, at ringen blev ster-
og nu kom bare de saarede hjem; ti de faldne blev be
gravet dernede paa sletten, det blev i længden lidt tungvint
med transporten; desuten slukte de dødes baal en mængde
med brændsel. Og fienden rykket efter ind mot byen. Men
kere . . . Det begyndte at bli litt knapt med mat i byen.
Ikke ett kjøtstykke! . . . Ikke én obol! De var alle med-
Ikke én melkedraape fra mig! . . . Ikke én brødbite! . . .
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
