Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
levedygtig, som man kan haabe Stortinget med en og
anden lemping vil kunne knæsætte og lovfæste.
Imidlertid hvor er ikke «den store bøygen» paa
færde? Man er jo vant til at træffe ham paa alle frem
skridts veier, kald og sleip. Og han har ikke forsømt at møte
op ogsaa her. For anledningen optræder han i en ny ham,
kaldt «det almindelige europæiske princip». Dette princip
skal beståa i at de politiske partier maa være fuldt eneraa
dende i alle spørsmaal vedrørende sine organisationer, nomi
nationer og andre valgforberedelser og fri for alle lovgivnin
gens indgrep! Eller som det forklares i kommissionens
indst. II s. 5: «Partiernes valgorganisationer har i den gjængse
opfatning helt repræsenteret partiets vælgere med fuld evne
og myndighet til at handle paa disses vegne.» Det vilde da
være et likefrem overgrep, dersom lovgivningen blandet sig
ind i partimaskinens hellige rettigheter og friheter. Grund
loven har jo ved sin taushet om valgforberedelserne overlatt
det til vælgerne at gjøre som de lyster i saa maate! Dermed
har den ogsaa forbudt privatlovgivningen at komme ind paa
dette omraade.
Vi kjender denne røst fra svundne tider, fra den poli
tiske uskyldighets, da man trodde partier var «Gammel
Eriks» verk og at det gjaldt at holde dem ute fra paradisets
have. Vi vet hvorledes George Washington, de nordameri
kanske fristaters første og største præsident, paa det alvor
ligste advarte mot partivæsenet. Imidlertid fik han jo op
leve i sit eget ministerium at se Hamilton og JefFerson, detførste
chefer for de to ældste og største partier, det demokratiske
og det republikanske, som senere har kjæmpet mot hinanden
om magten. Og vor «grundlovs far» C. M. Falsen hævdet i
sit grundlovsutkast, at vælgerne skulde være frie og partilø§e :
den borger, som gjorde sig skyldig i den «brøde» i valgfor
anstaltningerne hemmelig eller aabenbar at anbefale en
kandidat, skulde utvises av forsamlingen og miste sin
stemme. Paa det vis tænkte man dengang at gjøre «mand
gard» mot partivæsenet og dets indgrep i de suveræne bor
geres frihet. Vor grundlovs taushet om partierne skulde alt
saa være at fortolke som en taus foragt for dem, og ikke
som et stiltiende samtykke til deres opkomst og indflydelse
paa valgene. Vælgerne skulde greie sig seiv, de og ingen anden l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
