Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
gyndt at se sig om efter materiale til en utbedring av mang
lerne i de gamle europæiske grundlover og valgordninger.
Opmerksomheten er da især blit henvendt paa de nord
amerikanske fristater, hvor i 1909 allerede 8/s av staterne i
løpet av faa aar hadde vedtat mere eller mindre strenge og
utførlige nominationslover til vælgernes vern mot partiorga
nisationens overgrep. Og ide 10 aar som siden er gaat, tør
man nok kunne tro, at det er blit en mere almen nord
amerikansk opfatning, at det er nødvendig for det almene
vel, at det ikke bør overlates partierne at skalte og valte
efter egen lyst med vælgernes avstemninger, men at valgene
og nominationsmøterne ordnes lovmæssig, likesom de van
lige lovordnede valg. Vi ser at slike lovregler endog er be
gyndt at indtages i selve de amerikanske grundlover, som
fastsætter stemmeretsreglerne (Oklahoma). I stater, som Wis
consin og Minnesota, hvor saa mange nordmænd bor og som
vi dertor kjender forholdsvis mest til, ser vi endog nogen
av de strengeste og mest omfattende lovregler.
Nu er det vistnok saa, at det er ganske særegne forhold,
som mest har bragt de nordamerikanske stater til at bli
veivisere for os europæere paa dette omhverv. For det første
utnævnes jo næsten alle forbundets og staters og kommu
ners offentlige fjenestemænd av vælgerne, og ikke som hos os
av regjeringen eller overordnede administrationer. Der væl
ges for det meste bare for 2 aar eller deromkring. Som
følge herav maa vælgerne rives bort fra sin aker eller sit
kjøbmandskap og plages med uavladelige valgmøter, flere
gånger optil 10 om aaret. Der skal vælges præsident,
guvernør og rækker av stats- og kommune-tjenestemænd;
der kunde være 10 eller flere forskjellige valg av utsendinger
til stats- og kommune-nominationer. Valglisterne kan ofte,
efter europæiske begreper, ta rent eventyrlige omfang. Stil
lingerne var jo oftest ikke saa svært godt lønnet; men de
var søkte av masser av mindre velstillede. Og stillingerne gav
magt og indflydelse i mangehaande retninger. Hvorledes
skulde vælgerne faa tid eller anledning til at finde ut de
mest skikikkede mænd til alle disse mangfoldige stillinger,
dersom der ikke var faste eller for tilfældet dannede orga
nisationer, som for de forskjellige partigrupper forberedte
valgene? Partiorganisationerne kommer saaledes til at bli
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
