Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
av kongressen i Washington og arbeidet netop paa at bli
nordamerikansk gesandt i London !! Nu blev byens borgere
omsider vaakne, og tok til at «lufte» ut efter banden. I 1899
vedtok staten New York tilslut den nugjældende lov om re
gistrering av politiske partier, om nominations-valg og poli
tiske valgkomitéer (se valgordningskommissionens indstil.
111 s. 29). Men hvad der var hendt i Nordamerikas største
storby, hadde mange sidestykker i flere andre av de store
byer. Den almindelige mening samlet sig derfor om et re
formeringsprogram, som i de fleste stater blev gjennemført i
mere eller mindre strenge nominationslover. Som tiest har
man avskaffet de saakaldte conventions (valgmands-møter,
hvortil valgmænd blev utkaaret av vælgerne inden hvert
parti (indirekte valg)). Istedet er man gaat over til direkte
valg i primaries. Erfaringen har i det store og hele stad
fæstet det gode haab, man satte til det direkte nominations
system. Vælgerne har vist større interesse for valgene, og
deltat ivrigere i dem. Partistyrerne har vist større hensyn til
vælgernes krav, og kravet til de valgte er steget ; partiorgani
sationers er utrenset. 1 Men det antages at man endnu ikke
er færdig med sine forsøk paa at naa frem til en endnu mere
betryggende ordning av valgforberedelserne. Man vil ikke
hvile før man har naadd fast grund under føtterne.
Det er vel sandt nok, som valgordningskommissionen
sier, at vi nordmænd ikke har hat eller har slike skandaløse
forhold som de nordamerikanske. Derfor kan vi heller ikke
direkte laane forhillederne for en nominationslov fra Nord
amerika. Men likesom Eidsvoldsmændene laante forbilledet
for vort etkammersystem (grl. § 76, 3dje led) fra Minnesotas
grundlov, saaledes har vi ogsaa i spørsmaalet om statslov
givningens forhold til partiorganisationens valgforberedelser
overordentlig meget at lære av Nordamerika paa det her
omhandlede omraade. Vi er heller ikke den eneste av de
1 Noget nærmere herom vil findes i valgordningskommissonens ovennævnte
indstill. 111 s. 35 fig. og videre i James Bryces bekjendte store verk The ame
rican commonwealth I og 11, utgaven av 1911, hvor det nærmere om nomina
tionsreformen vil findes i vol. II s. 89 fig. Som kilde til oplysning om parti
organisationer i Europa og Amerika kan endvidere henvises til Ostrogarskis
utførlige og grundige verk: La demokratie et Vorganisation des parties poli
tiques, I og 11, Paris 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
