Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folket i valg.
europæiske stater, som under den demokratiske utvikling til
et sandt folkestyre har vedkjendt sig at de har hat meget at
lære av «broder Jonatan» eller «uncle Sam». I England hol
der de gamle institutioner paa atdemokratiseres; the old sodet
is breaking up. Ogsaa det amerikaniseres litt efter litt (se f. eks.
Mr. A. I. Lowels Government of England). «Yankeens» gløgge
blik for utviklingens krav og hans energiske kraft to redress
the wrongs med praktisk sans for realiteterne er noget som
alle visst søker at bli sameiere i, ikke mindst ved det system
skifte, som «Folkenes Forbund» vil indvarsle for hele den
civiliserte verden.
Det er nok som James Bryce sier i sit førnævnte verk,
at man i Norge, som er det mest demokratiske av Europas
monarkier, har set allermindst til den amerikanske parti
maskins kampe for at gjøre offentlige stillinger til «bytte»
for det seirende parti. Det er forresten ikke stort at takke
os for, da det bare er baade faa og smaa offentlige stillinger,
som besættes direkte av vælgerne, altsaa ganske motsat
av, hvad der er tilfældet i Amerika. Det er ikke her hos os tale
om den forfærdelige valg-demoralisation, som har kaldt alle
gode borgere til vern om valgenes renhet paa den anden
side av Atlanteren. Men vi har jo ogsaa her set nok av
partiernes mørklofts-nominationer til at ogsaa vi gjør ret
test i nu at kalde lovgivningen til vakthold om vælgernes
frihet. Vi har jo ogsaa ide smaa enmandsvalgkredser set,
at de fjernere bygders og byers borgere har været uretmæs
sig skutt tilside som stedbarn ved valgene.
Vi maa derfor være valgordningskommissionen taknem
melig for at den allerede i sin indstilling I om forholdsvalget
i de store valgkredser ropte et varsko og henledet opmerk
somheten paa at den nye valgordning sandsynligvis vilde
fremkalde en strammere partiorganisation, og at dette igjen
maatte medføre at den nye valglov fik regler, som klippet
partityranniets vinger saapas at det ikke fik krænket vælger
nes ret til at stemme efter overbevisning. Dette i sambaand
med de erfaringer man fra tiden før de ovennævnte lover
fra 1884 (hemmelige valg og loven mot myrmandsvæsnet)
har om partiernes tendens til at misbruke sin magt, er
fuldskuendes nok til nu endelig ogsaa hos os at sætte nye
lovregler om nominationsmøter m. v. paa dagsordenen.
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
