Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dmitri Meresjkowski: Rusland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ladet!
Læg an og fyr!
Rusland.
nogen gud, at «Gud er en bourgeois», og hele det døpte folk
avdøpte sig og stemte i: «Ja, en bourgeois, Gud maa skytes.»
Og dog vet Dostojewski noget om folkeateisme, som er
ukjendt for Bjelinski.
«En dag ser jeg en musjik komme krypende ind til mig
paa sine knæ,» fortæller en gammel munk i «En forfatters
dagbok». Og hans første ord er:
«Jeg er redningsløst fortapt og fordømt! Og hvad du
saa vil si, forbandet er jeg likevel! Vi var nogen
gutter samlet i landsbyen, og vi begyndte at strides om hvem
av os som turde gjøre det frækkeste, jeg gjorde mig vigtig
og mente jeg var værre end nogen av de andre. En av
dem førte mig tilside og sa til mig under fire øine:
Snart kommer fastetiden, begynd da ogsaa du at faste.
Gaa til alters og ta hostien ind, men svælg dem ikke. Saa
gaar du avsides, tar den ut med haanden og gjemmer den.
Og saa tales vi ved senere.
Jeg saa gjorde. Like foran kirken førte han mig ned i
en have. Tok en stok, stak den i jorden og sa: læg den
paa stokken! Jeg la den der.
Jeg løftet haanden og sigtet. Et øieblik —og jeg vilde
ha skutt, men pludselig reiste der sig for mig et virkelig
kors og den korsfæstede hang paa det. Da faldt jeg i
avmagt med geværet i haanden.»
Det russiske folk i sit nuværende ateistvanvid ligner det
ikke denne bondegut? Men vil ogsaa den «utrolige vision» av den
korsfæstede vise sig for folket ? Dostojewski vilde ikke ha tvilet
paa det. lalfald har han forutset det som nu gaar for sig.
Men hvad er det? Dette:
«Det er fremfor alt forglemmelsen av ethvert maal i alle
ting ; trangen til i lammende sindsbevægelse at gaa til randen
av avgrunden, til at hænge sig halvt utover den, til at se
ned i dens dyp og i enkelte, temmelig hyppige tiifælde
at styrte sig paa hodet i den som en besat. Det er trangen
til fornegtelse som undertiden opstaar i det positiveste og mest
Lad det.
Jeg kom med geværet.
Kom saa med et gevær, sa han
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
