Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dmitri Meresjkowski: Rusland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G Samtiden. 1920
Rusland.
Ja, intet ansigt bar det russiske folk nu om dagene; det
eksisterer liksom ikke seiv. Og hvis Rusland kun er et folk,
saa findes der nu ikke noget Rusland.
Men Rusland er mere end et folk. Revisst religiøs vilje
til hjemmet har vi aldrig hat, men kun en instinktiv, übe
visst vilje. Men ogsaa den viser hvad det russiske folk kan
bli, hvis det vil, hvis det begriper at man maa ville.
Da Siojatoslaus’ halvvilde krigsskare i sine baater bevæget
sig mot Zargrad (det var ogsaa imperialister), var Rusland
allerede til; og likeledes eksisterte Rusland paa Kulikmarken,
i urotiden, i aaret 12, i decemberopstanden. Og omend bare
i korte dage, timer, øieblikke i februar-mars, saa skuet
da ogsaa dengang vore øine mere end det russiske folk,
de saa hele Rusland, fedrelandet.
Idag gives der intet Rusland for det russiske folk og den
russiske intelligens; ti de har ingen bevisst religiøs vilje til
fædreland. For at faa denne vilje maa de forandre aand,
komme til besindelse, gjøre bod, ikke bare likeoverfor hver.
andre, men ogsaa for Rusland, og vise, ikke bare som tid
ligere, lidelse, men en ny, virksom, heroisk anger; lytte til
profetens ord i ørkenen: «angrer og omvender Eder!»
«Vi vil ingen frelse finde, førend vore hjerter avtvinges
smertens angerskrik, hvis gjenklang fylder hele verden»
(Tsjandajew) 1. Ja, hele verden, ti vi bærer skyld ikke bare
mot Rusland, men mot hele menneskeheten.
Vi vilde være over menneskeheten og kom utenfor
menneskeheten. Vi vilde ende verdenshistorien, begynde
apokalypsen; men før verdens ende indtraadte vor egen
Vi maa forkaste oktober helt og holdent, men likesaa
helt og holdent maa vi tilegne os februar. Den russiske
revolution kan i vor tid kun være en borgerlig-demokratisk
revolution, som hævder friheten foran likheten. Man kan
ikke først opnaa likheten og derefter friheten. Friheten er
til for likhetens skyld, men ikke likheten for frihetens skyld.
Altfor dyrt maatte vi betale denne godtkjøpssandhet før vi
begrep at i Rusland er indførelsen av den «øieblikkelige
1 Tjsandajew (f. 1790), kritisk samfundsfilosof, kom ved sine t Filosofiske
breve» til at spille en rolle som ideolog for «zapodnik »-retningen, vesterlændin
gerne contra slavofilerne. Han blev merkelig nok hverken hængt eller forvist,
men «hensynsfuldt» holdt under politibevogtning som «sindssyk».
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
