Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: «Clarté»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Friis.
er sammensat, det er det, som er ovenover: den dynge av
vildfareiser og fordommer, som er ophopet av tyrannernes,
snylternes og advokaternes tidsaldre. Den som vil grave ned
til sandheten, maa simplificere: troen maa være brutalt enkel,
ellers er man fortapt. Gi dig pokker i de subtile nuancer, i
talernes distinktioner. Si høit: der er det som er, og derefter:
der er det som maa komme. Denne enkelhet vil du aldrig
opnaa, du verdens folk, hvis du ikke seiv griper den. Hvis
du vil ha den, saa skap den seiv med dine hænder. Og jeg
gir dig talismanen, det vidunderlige og magiske ord: du kan!»
Det er farlige ord i en revolutionær tid. Men Barbusse
e r da ogsaa revolutionær, helt ut, i aand og sandhet. Det
programmatiske kapitel, som bærer bokens titel, Clarté, slutter
han med følgende ord:
«Jeg tror, trods alt, paa sandhetens seier. Jeg tror paa
den heretter urokkelige betydning av de faa i sandhet broder
lige mænd, som i alle verdens land, i den løsslupne nationale
egoismes usikkerhet, reiser sig faste som rettens og pligtens
herlige statuer. Jeg tror indtil visshet, at det nye samfund
vil bli hygget op paa dette øhav av mænd. Seiv om vi endnu
maa lide, saalangt øiet rækker, kan ideen likesaalitt høre op
med at banke og vokse som det menneskelige hjerte, og den
vilje, som paa sine steder allerede reiser sig, kan ikke længer
brytes ned.
Jeg forkynder verdensrepublikkens uundgaaelige komme,
Ikke de forbigaaende reaktioner, ikke mørke og rædsler, ikke
de tragiske hindringer mot at reise hele verden overalt sam
tidig, vil kunne forhindre den internationale sandhets seier.
Men hvis de store mørkemagter haardnakket forblir paa sin
plads, hvis de som roper tydelig skulde rope i ørkenen, da
appellerer jeg, o I utrøttelige folk, den skjendige histories
beseirede, til eders retfærdighet, jeg appellerer til eders vrede.
Over de uklare stridigheter, som gjør strandene blodige, over
dem som plyndrer de skibbrudne, over vrakstumper og skjær,
og paladserne og monumenlerne som er bygget paa sand, ser
jeg den vældige llodbølge komme. Sandheten er bare revolu
tionær paa grund av vildfarelsens uorden. Revolutionen er
orden.»
Man hører den russiske revolutions røst i disse ord, man
hører harmen over den franske reaktion, over røverfreden,
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
