- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
117

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Et kvindesynspunkt». jiy
Borgerfølelse betyr bevisstheten om pligter og ansvar overfor
samfundet. Følelsen av pligt og ansvar er kjendetegnet paa
et værdifuldt menneske.
Der er ingen som vil paastaa at følelsen av pligter og
ansvar overfor det samfund et menneske tilhører, overfor de
mennesker det har at gjøre med, at det er daarlige følelser.
Men ordene avgrænser intet. Der er alt for mange maater
at føle et slikt ansvar paa. Menneskers samfundsbegrep er
og har altid været saa forskjellige, at der ikke er og aldrig
har været fred i et samfund. Der er f. eks. stadig dem som
betragter samfundet som et høiere væsen, hvori vi blindt
og übetinget skal forsvinde. For det fru Undset kalder de
kollektive erfaringer, det kollektive velbefmdende, o: samfunds
lykken, skal man gi avkald paa sine private lykkekrav, over
hodet paa sine private krav enten de nu er til lykke eller
ulykke. Blandt andet militarismen er barn av den samfunds
opfatning. Der er paa den anden side ogsaa stadig dem som
mener at jo mindre blindt man forsvinder i en masse, jo
mere klart man fatter sin egen og andres individualitet, jo
mere tolerant man tillåter hverandre at utfolde den, desto
bedre og stoltere blir samfundet, fordi det blir et samfund
av frie mennesker. Det er to ældgamle samfundsbegreper,
og de har altid kjæmpet mot hverandre. Den bolsjevisme
som fru Undset ogsaa nævner med nogen linjer, og som jo,
hvad man end mener om den, er et forsøk paa at tjene
samfundet ved at fjerne nogen av dets uretfærdigheter, blir
som bekjendt bekriget av borgerlige partier over hele verden
som samfundsfiendtlig. Og for at ta et samfund i samfundet
det kristelige, saa er der vel ikke tvil om at de mørke
fanatikere som brølte sine forbandelser utover lysere troende
nu for en tid siden, at de mente sig at tjene samfundet.
Men hvad betyr det saa at følelsen av pligt og ansvar over
for samfundet er kjendetegnet paa civilisation og menneskers
værdi? Det betyr i dette tilfælde i hvert fald at fru Undset
ikke har sans for ordenes bæreevne.
Hun tar dem tvertimot ganske enkelt til indtægt for sig
og sit synspunkt og skriver: «Den som ikke vil tro paa
menneskene, ikke agte menneskene, ikke vil bøie sig for de
resultater av menneskeslegtens kollektiverfaringer, som vi
kalder guddommelige love eller samvittighet han er over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free