Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
gjorde først bekjendtskap med djævelen; hun præsenterte
ham for sin mand, og hun kjender ham bedst». . . «Av
kvinden kræves der baade mere og mindre hun skal bare
kunne kjende en djævel nåar hun ser ham.»
Dette er egentlig «synspunktet», saa vidt jeg forstaar.
Den store, brogede verden svinger rundt om en tap, plantet i
barneværelset. Deroppe gaar mændene omkring og samler til
hjemmet. Det er kultur. Det er civilisation. Det er sam
vittighet. Det er guddommelige love. Det er menneskehe
tens ukrænkelige kollektiverfaringer.
Denne bok indeholder selvfølgelig meget andet, en række
av kloke bemerkninger, ypperlige iagttagelser. Og selve syns
punktet forklares og forsvares som sagt med voldsom energi
i foredraget, og der er stundom egte patos i det. Overhodet:
honnør for fru Sigrid Undsets talent. Og selvfølgelig har
hun ret: livet er utvilsomt det hun sier, ogsaa slik er det.
Rolig og tryg kan hun ta alle ting til indtægt for sig: men
neskene er henvist til mennesker, samfundet er sammenslut
ning av mennesker, mennesker skal fødes og de blir født
av kvinden. Man kan ikke indvende et muk imot det.
Og nåar man læser denne bok, saa heftig, paagaaende,
varm i foredraget, sier man ogsaa: dette er jo rigtig, det er
jo klart. . . Men hele tiden med en følelse av übehag og
protestlyst. Og nåar man har været bare en time borte fra
boken, har man det pludselig paa det rene at den forfegter
et latterlig og et hæslig synspunkt. Bare nu dette: at «skille
mellem godt og ondt er kvindernes vigtigste opgave», . . . «hun
skal bare kunne kjende en djævel nåar hun ser ham». Det
er dommens dag kastet over os i kvindens skikkelse. En
gigantisk arrogance: vi, som vet mere om menneskene, end
manden nogensinde kommer til at vite, vi vet nok hvem
der er «gode» og «onde» av dem vi møter. Bukkene og
faarene. Har manden en ven, som ikke falder i smak: hold
dig fra ham, han er «ond». Og viser der sig en ung frister
inde ved ens egteskabelige side: aa vogt dig, hun er en
slange.
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
