Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: «Et kvindesynspunkt» - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
«Et kvindesynspunkt».
Alt hvad man har møtt, mylderet i livet, den vilde fro
dighet paa særegenheter, alle slags uttryk for godhet og ond
skap, tapperhet og feighet, stolthet og ydmyghet, rigdom og
fattigdom ... alt som er dagklart, hvor man kan vandre, alt
som er tusmørke, hvor man famler, alt som er mørke, hvor
man snubler, du himmelske Gud: livet, en kjæmpe
mæssig ammestue! Tindrende bedrifter, utført i kold luft
av mænd med trodsige og hete hjerter, mile fra ammestuen,
i protest mot samfundet, de er «onde». Den som ikke
passer ind i synspunktet, «han er overflødig». Denne i
egentlig forstand reaktionære livsopfatning, som forøvrig ser
ut til at bli almindelig i Norge ogsaa hos folk man mindst
skulde tro det om, den utfoldes da som det passer sig med
fuld moralsk og religiøs musik. «Gud alene æren!» slutter
fru Undset sin bok. Hvis fru Undset forresten vilde forklare
meningen med den sidste passus i boken, vil det glæde mange
av dens læsere, som forgjæves har forsøkt at fortolke den
paa en artikulert maale. Hvad vil til syvende og sidst fru
Undset, som jo har sit skema, sit synspunkt, med digtning,
hvis opgave det altid har været at forklare en smule av det
liv vi lever?
Jeg mener dette er et synspunkt som er typisk for en
træt tid. Menneskene har rast og utfoldet sig, man har set
saa meget forfærdelig, slik kan ikke menneskene være. De
e r familievæsener, egentlig fredelige og snilde mænd og søn
ner, og om de kommer litt paa avveier, skal vi glatte
over det. En opstrammer, litt strengere kontrol, og saa tar
vi fat igjen.
Det er udmerket at mennesker bygger op igjen, det er
desuten uundgaaelig, det er et utslag av selvopholdelses
driften. Det er bare hæslig at de forsøker paa at fornegte
sig seiv. Det hele er ikke noget dukketeater, det er heller
ikke en ammestue. Og det er kanske akkurat de mennesker
som tinder at der er saa mange overflødige medmennesker
her i verden, det er kanske de som er mest overflødige.
I den forstand kan jeg gjøre nogen ord av fru Undset til
mine: «Det kan ikke læres for tidlig at mennesket er hen-
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
