Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Stil og stof - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stil og stof.
ändring. Et par aar er som en dag for tykke, svarte mur
vægger. Og som «Ulvehiet» er det samme, er aanden det
ogsaa; de skjæve og raatne borddørene til vedboderne og andre
nødvendige ytre rum er fulde av smaagutters vanlige skrift
steder, skaarne med sløv kniv. Flere generationer av gutter
har skaaret dem, likevel er sætningerne saa like. Tiderne for
andres. Men ikke gutterne med dem
Vesle Jonny flytter sammen med sin mor ind i «Graabein
gaarden» fordi de er blit opsagt fra sit værelse i en anden
gaard som sendrægtige betalere. Til at begynde med er gut
ten svært optat av det myldrende liv i «Komplekset» ; men
det varer ikke saa længe, før han forstaar, at folkene i «Ulve
hiet» er avskaaret fra omgang paa like fot med omverdenen.
Han lærer det, da han træffer en liten pike i hvit kjole, med
stramme legger, Gunhilde heter hun endda, og hun bor like
bort i gaten; men hun bor i et litet graat træhus og kunde
ikke tænke sig for noget i verden at bo i «Ulvehiet»; hun
har tid til at gaa paa skøiter midt om formiddagen, og hun
har rødt håar som krøller sig, og,hun er avvekslende saa snild
og saa slem mofn Jonny, som en liten pike kan være mot
en gut som tilber hende. Hun blir drømmen i hans tilværelse,
og at naa op til hendes nivåa blir det maal han stræver mot.
Han er ute om sig paa alle kanter, tjener nogen øre her og
nogen der, tilslut har han i al hemmelighet en bok med en
sum, saa han kan betale tre maaneders forskud paa husleien
for en stue og kjøkken i den flotteste gaarden i hele gaten.
Og en dag er det en stue ledig der, og Jonny faar løfte paa
den av konstabelen som bestyrer gaarden. Fuld av jubel
styrter han hjem til moren for at fortælle nyheten. Da styrter
luftslottet sammen for ham. Moren er kommet i uløkka;
hun kan nok ikke flytte ind i nogen flot hjørnegaard; hun
passer nok bedst i «Graabeingaarden»
Alt dette er saa rigtig set, det er tildels ogsaa udmerket
fortalt. Det er udmerket, saalænge forfatteren holder sig tæt
op til virkeligheten, allerbedst, nåar han lar personerne ut
trykke sig i direkte tale. De smaa samtaler mellem Jonny
og lille Matilde, lekekameraten hans i Ulvehiet, er saa levende
som om vi hørte dem for vore øren. Men det som Braaten
har villet ha frem i boken, opdriften i disse smaa sjælene,
blir desværre i hans fremstilling uvirkelig og sentimentalt.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
