Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Stil og stof - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stil og stof.
fundet en likhet med visse optrin mellem Isak og hans kone
i «Markens grøde». Men hvis det skal være forbudt for al
fremtid at skildre en saa almenmenneskelig egenskap som en
egtemands trang til at være helt i sin kones øine, bare fordi
Hamsun engang har laget nogen kostelige scener over motivet
da kan man med like stor ret forby litterær behandlig av
hvadsomhelst mellem himmel og jord. Ti hvad er det som
ikke er sagt før? Om et stof er brukt hundretusen gånger
saa er det like fuldt fri eiendom for enhver digter som kan
lortælle det paa sin egen maate. Aller taapeligst er dog paa
standen at Böjer i denne bok har villet skildre Hamsun som
ung, og at dette er undskyldningen fordi han efterligner hans
stil. Der förekommer i «Dyrendal» en gjætergut ved navn
Knut Hamren; men denne fjerne navnelikhet er vel næsten
det eneste denne gut har tilfælles med den nævnte forfatter
Hvorfor ikke heller paastaa at Knut Hamren er Johan Boier
som ung? Det vilde ialfald ha den fordel at være mere over
ensstemmende med det virkelige forhold.
«Dyrendal» er Johan Bojers tribut til hjemlængselen i
sit sind. Utvilsomt har han følt at det var noget som holdt
paa at stivne i ham under frembringelsen av de problem
bøker som har optat hans senere aar. Han har kjendt trang
til at finde frem til et oprindeligere opkomme end det som
denne hans digtning er rundet av. Dermed er tiden kommen
da hjembygden atter kan bli til poetisk motiv for ham- den
var det engang i hans første digtertid, men da var det vel
mindre en hjertesak for ham at skildre livet der. Den tid
laa endnu for nær, da han kjendte bygden og dens trange
forhold bare fra den side at de stængte hans unge, virke
lystne og ærgjerrige sind inde. Virketrang og ærgjerrighet -
det er grunddrag i Bojers karakter som det er i gjætergutten
Knuts sind Sikkert nok har Bojer likesom Knut engang
drømt buskapen han gjætet om til en hær og sig seiv til
Napoleon ved Austerlitz; og om han ikke som Knut har sittet
overskrævs paa stuten og redet til anfald paa drømte fiender
saa har han godt kunnet gjøre det. Og at Bojer likesom
Knut kiøpte hver av de smaa skillinger han kunde avse, bort
til bøker som han kunde lære noget av, det kan visst ialfald
trygt paastaaes. Likesom Knut har Bojer naadd sit maal.
Rigtignok blev Knut ikke konge og Bojers militærutdannelse
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
