Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|yg Henrik A. Th. Dedichen.
kunne læse alle for hans aarsklasse slillede. Et 3-aars barn
skal kunne si efter en sætning paa 6 stavelser, et paa 5 aar
26, et 9-aars barn skal kunne gi rigtig igjen paa 20 ore o.s.v.
Han opstillet ogsaa en slags tabel, hvorefter resultaterne skulde
beregnes og barnets tilstand rigtig bedømmes. (Jfr. dr. Lo olt s
artikkel i Med. Revue, 1914.)
Der er ikke tvil om, at de Binet-Simonske intelligens
prøver betyder et stort skridt fremover, og de har da ogsaa
gaat en seiersgang verden over. Men som ventelig er, er de
ogsaa blit kritisert og ændret. Med fuld grund kunde man
om flere av hans prøver si, at de var yderst smakløse og
litet skikkede for et barnesind. Men dertil kommer at de
ikke slaar til overalt. Barn i Paris og paa Moss gir ikke
samme svar, holder ikke samme maal. Der kræves da for
hvert land egne undersøkelser, som kan fastslaa, hvad man
der og da kan opstille for krav som almengyldige. Og disse
prøver kan naturligvis udmerket godt utføres av lærerne som
indledende undersøkelse. I alle tilfælde, hvor man faar
gjennemsnitsværdier, vil det være nok. Bare ved avvikel
serne bør sindssykelægen faa et ord med. Navnlig synes her
barn med forbryderske anlæg at fortjene vor opmerksomhet.
Det er ikke umulig at vi overfor dem kan begynde en social
hygiene som kan faa den allerstørste betydning.
Vi er saaledes gaat i gang med at ta os av alle de barn
som ligger efter, undermaalerne, dødvegten. Derimot maa
man vel si, at for de barn som har usedvanlige evner, byder
hverken vor folkeskole eller de høiere skoler paa de utvik
lingsbetingelser som de kunde utnytte. Det store flertal,
middelveisfarerne, de som undervisningen maa avpasses efter,
de blir for de bedst begavede en dødvegt. Og det er klart,
at det er ingen lønnende maate at drive skolen paa den.
Ikke mindst i vor tid er det av vigtighet, at alle de bedste
nåar længst frem. Enevældet er forlængst væk. Nu har vi
folkestyre. D. v. s. et faavælde, hvis ledende kræfter ikke
uttages efter saglige hensyn, men av politiske. Om en mand
er en smidig eller kanske stædig politiker, saa kan
dette meget godt føre til, at han faar styre sit lands hele
politik eller pengevæsen eller skolevæsen eller hvad det nu
er, han tror han kan klare. Ja, under urolige forhold kom
mer ofte de mindst skikkede længst frem. Under oprøret i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
