Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskap og erhverv.
Munchen var flere av lederne vitterlig sindssyke personer,
og professoren i den psykiatriske klinik i Munchen maatte
flygte, fordi flere av spartakusførerne nylig hadde været hans
patienter og nu hadde dømt ham til døden. Overfor den
slags utskeielser vil man selvfølgelig ha det bedste vern deri,.
at paa alle hold de dygtigste er de ledende. Men fremragende
dygtig blir man bare i det, man har evner og anlæg for.
Det er ganske eiendommelig, at denne tanke allerede har
været oppe for over 150 aar siden i Sverige. Åbobispen Bro
va Ili us fremkom i 1749 med et forslag til en skoleordning
som inddeler eleverae i 12 klasser med særegne undervis
ningsplaner. En klasse for vordende prester, en for jurister,,
en for haandverkere, en for landmænd og en for «besynner
liga och stora snillen». Bro va Hus var seiv klar over
vanskeligheterne ved «snillevalet», og hans plan fik en slem
medfart. (Se Waldemar Carlsson i «Svenskt arkiv för
pädagogik» 1919, s. 137 og tig. og G. E. Lunden «Yrkesvalet
och de praktiska ungdomsskolorna», sammesteds). Den blev
heller aldrig ført ut i livet, og det er først i vore dage, de
sidste 20—30 aar, at der er kommet noget virkelig ut av
tanken. Bevægelsen er saavidt jeg kan forståa begyndt
i Amerika og har saa at si to kilder, the vocational guidance
og the scientific management.
Den sidste er übetinget praktisk og skyldes den berømte
opfinder av vanadiumlegeringen, fabrikanten Fred ri c b
Wins 1 o w Taylor. Hans system har en dobbelt opgave.
Dels utnytter det det amerikanske kortkartotek, saaledes at
man paa den største fabrik paa faa minutter kan se hvor
mange stykker der er under förberedelse, i arbeide, under*
veis eller paa lager, og hvor de er, om det saa er den mindste
skrue. Det er sindrig og oversigtlig, men har mindre betyd
ning for de spørsmaal vi her beskjæftiger os med. Langt
større rækkevidde har ogsaa den anden opgave, som sætter
sig til maal at bestemme hver enkelt arbeiders ydeevne.
Taylor regner her med en psykologisk faktor, som vi des
værre vistnok hertillands foreløbig maa sætte ganske ut av
betragtning. Det er arbeidsglæden. Han sier nemlig, at et
hvert menneske vil gjerne se saa store frugter som mulig av
sit arbeide, og lykkelig ved sit arbeide blir bare den som føler,,
at her faar man bruk for alle sine evner, her blir han istand
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
