Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik A. Th. Dedichen.
beide paa flere væsentlige omraader. For mig, som er utgaa
av den gamle latinskole, har det været en ren opleveIse at
følge denne utvikling. I min tid var skolen jo noget hel
andet. Jeg tror ieg tør si om mig seiv, at jeg hadde meg*t
store betingelser ’for at bli en ndmerket og taknemlig elev,
men skolen la formelig an paa at kvæle hos mig alt det som
burde hat lov til at vokse, og jeg forlot den med et opngtig
hat til dens fordummende pedanteri og dræpende eksamens
pug. Kundskapstilegnelse er mig den dag i dag en glæde og
en nydelse, seiv nåar den koster mig meget arbeide, og doven
har ieg aldrig været, men den smaalige og psykologisk saa
uforsvarlige tilpasning av alle i en form, som den gamle skole
krævet, den kunde jeg ikke klare.
Hvor ganske anderledes er det ikke nu. Vistnok er der
endnu dem som kræver den samme skole for alle, en slags
folkelighet som har sin forklaring i massens trang til at gjøre
alle solidariske i middelmaadighetens vasvelhng. Men erta
ringen er al videns kilde, og den har allerede lært os og det
ettertrykkelig, at menneskene er forskjellige og aldrig kan
ophøre at være det, og at en lønnende bruk av deres kræfter
og evner bare er mulig, nåar man tar hensyn hertil. Og
den eksperimentelle psykologi har vist os hvordan dette ska
ske Man kan vel uten fare for at si for meget spaa at det
nuværende eksamensvæsen vil falde bort, fordi det betyder en
ganske ensidig prøve paa evnen til at huske et mangeartet
og tildels unødig og goldt kundskapsstof. Idets sted vil træde
psvkologisk begrundede prøver, som de ovenfor flygtig omtalte.
Jeg bør her kanske betone, at til spørsmaalet om den saa
kaldte enhetsskole som pædagogisk virkemiddel kan jeg ikke
ta standpunkt. Det jeg kræver er utdypelse av arbeidet for
de mindst og de mest begavede. Med alle de andre, med
det store flertal, faar skolefolkene sysle paa den maate som
de tror nyttigst. Der er de sakkyndige.
Ønskelig vilde det ogsaa være, om man ogsaa hos os
kunde faa saadanne raadgivende kontorer, hvor ungdommen
Mt kunde faa den veiledning, som vi med vor nuværende
indsigt i individualpsykologien kan gi. Selvom den ofte blir
mangelfuld, blir den dog ofte værdifuld og altid bedre end
ingen. Dertil vilde imidlertid kræves, at man fik fastslaat en
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
