Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Stil og stof. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 -i o Charles Kent.
fordømmelse av hans giftermaal at virke. Reaktionen kom
mer i et mægtig utbrud, hvorunder han jager Solvi og deres
Mlle gut ut av huset. Han ønsker døden over dem begge,
og i det samme han det gjør, løsner et stenskred og sen
der baaten, de ror i, tilbunds. Først jubler han. Han har
slegtens gud med sig. «Her har Vorherre holdt dom.» Men
presten aapner hans øine. Anders forstaar at det ikke har været
ham seiv, men blinde kræfter indi ham, og andre, uansvar
lige kræfter utenfor ham, som har drevet ham til handling;
selvforagt og livslede slaar sig da sammen med sorgen og
savnet efter de døde. Han vækkes til nyt liv av den kvinde
som han egentlig skulde hat, den blonde og blaaøiede datter
av en av bygdens gode ætter. Hun gjør ham troende paany.
Men hun sætter ham samtidig et maal utenfor ham seiv.
Han skal bli bygdens første mand. «Alles øine skal vogte
paa ham.» Med kjæmpetak arbeider Anders sig frem. Tilsidst
er han der han vil. Bygden er i hans hænder. De bøier
sig for magten i hans personlighet; og som den egte ger
manske høvdingetype benytter han sin magt med maatehold.
Han tar de andre «med det gode». Men det skal gaa som
han vil. Da der skal lægges vei i bygden, maa den gaa
indom hans gaard.
Saa optat har Anders i tyve aar været med at lægge
grundvolden for slegtens makt og anseelse at han ikke mer
ker at hans egne barn har anden tro end han. Forskyv
ningen i hans sjæleliv har ført det med sig at han bestandig
har hat det egentlige liv foran sig som en blaane, det altid blev
raad til at række frem til siden. For de gamle juvikinger
var livet noget som levdes hver dag. De trængte ingen blaa
ner at se frem til, for deres tro var en tro til hverdagsbruk.
Anders har som faren forløftet sig; han har villet gjøre hver
dag til søndag. Derfor trængte han kirkens hjælp ved siden
av slegtstroen. Kirken gjaldt det at holde sig godvenner med
for slegtens fremgangs skyld, derfor vilde han helst Hytte
gudshuset helt bort til Haaberg. Men da viser det sig at d
er kirken som har vundet over ham, brukt ham. Hans
barn har ikke forfædrenes tro længer. Per, sønnen, er den
første som tar skridtet helt over til den absolutte moral: Det
gjælder først og fremst at finde ut av og gjøre det som er
ret. Seiv med offer av sig seiv, av sit kjæreste i denne ver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
