- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
224

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hr. Børskommissær U. Green i «Københavns Enquete.
Harald Nielsen.
I det nu foreliggende Tilfælde var der saa meget mindre
Anledning til at ane Uraad og rejse Modstand, som Loven
ikke blot havde Støtte i Sløvheden og «Selvfølgeligheden» men
ogsaa mødte med Skandinavismens ogSagkundskabens
Autoritet paa sin Side. Som man meget rigtig har bemærket,1
gælder den gamle Vittighed om, at man nedsætter en Komité,
nåar man vil have, der intet skal ske, ikke længere i vore
Dage Tværtimod sker nu alt muligt ved Hjælp af Komiteer,
idet man har opdaget, at der ikke findes nogen bekvemmere
og sikrere Maade at fremme sine Planer paa, end ved at ned
sætte en Komité og lade den sige god for dem. Hvad den
enkelte vilde nære Betænkeligheder ved, hvis han skulde tåge
Ansvaret alene, gaar han med til, nåar han kan fordele det
paa andre, og hvad han maaske vilde afvise, hvis det umid
delbart blev ham foreslaaet, kan han ikke værge sig imod,
nåar det i Løbet af en Række Møder og under Kollegiahtetens
Tryk gradvis paanødes ham. Og seiv om han skulde holde
Hovedet klart og Ryggen rank, saa vil et Særvotum i Regien
forsvinde i Indtrykket af den overvejende Tilslutning, og de
Grunde der maaske i den fri Diskussion vilde have giort sig
øældende som de vægtigste, vil ved at fremtræde som en
Mindretalstilkendegivelse paa Forhaand i Mængdens Øjne være
berøvet deres Værd. Til alle disse psykologiske Indflydelser*
i og udenfor Kommissionen kommer der endnu een af største
Betydning, nemlig dens Følelse af egen Sagkyndighed. I selve
Udnævnelsen ligger der en smigrende Anerkendelse af denne,
som man ikke vil skuffe, og en Regering kan derfor, nåar
det sker med Forstand og i den rigtige Blanding, ikke gøre
noget klogere end at sætte et Antal af sine Modstandere ind
i de Kommissioner, den udnævner, thi de vil som Regel være
ivrige for at vise sig Tilliden værdig. I hvert Fald gælder
dette for konservative Kommissionsmedlemmer udnævnt af
en radikal Regering.
En Kommission og en vel tilrettelagt Opgave for denne
er derfor et saa godt som ufejlbarligt Middel til at faa den
Betænkning, man ønsker, og faa den med hele den Vægt, som
«Sagkundskab», «Upartiskhed» og «Enighed» eller Flertal kan
give en Udtalelse overfor de stakkels Enkelte, der intet har
anet om Sagen, før hele Batteriet demaskeres imod dem. I
224

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free