- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
229

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Lys af Ægteskabsloven.
I det mindste skaffer en saadan de to Ting, som man i
Regien saa haardt savner: Tid, til at rejse en virkelig Drøf
telse, og en Opmærksomhed om selve den foreliggende Lov
uden om Partirammerne. Havde vi haft en saadan, taler
Sandsynligheden for, at Modstanden mod Loven, der nu
har holdt sig tilbage dels af Frygt og dels af Haabløshed,
vilde have ytret sig ganske anderledes aabenlyst, og i hvert
Fald vilde da de ugifte Kvinders Stemmetal, som ret og
rimeligt er, have mistet Størstedelen af den skæbnesvangre
Indflydelse paa Sagens Løsning, som den nu kan faa.
Hele det Misforhold, der her er Tale om, bliver særlig
tydeligt, nåar man lægger Mærke til de i Rigsdagen
valgte Kvinders Stilling. Thi medens man ikke kan tvivle
om, at der ude i Landet er Tusinder og atter Tusinder af
Kvinder, der er ligegyldige overfor eller betænkelige ved en
Lov som den foreslaaede, ligesom de var det overfor Kvinde
stemmeretten, saa er der tilsyneladende ingen Meningsforskel
mellem dennes Repræsentanter. Men dette er unægtelig paa
taldende, hvis disse virkelig, som de giver sig ud for at
Være, og som man efter deres Tilslutning til forskellige Par
tier skulde tro, at de var, er Udtryk for forskellige Opfat
telser af Samfundsspørgsmaalene. Der er jo dog Rigsdags
mænd, der er betænkelige ved Ægteskabsloven, og andre,
der angriber den. Hvorfor ser man ikke noget til en lig
nende Meningsforskel blandt de forskellige Partiers kvinde
lige Medlemmer?
Sagen er ganske simpelt den, at Kvindestemmeretten i
sig seiv er Udtryk for en radikal Tankegang og derfor over
hovedet ikke kan virke uden at føre til radikale Konse
kvenser. Det er derfor ogsaa en contradctio in adjecto
at tale om en konservativ Rigsdagskvinde. En saadan kan
ikke findes, og det er derfor ikke mærkeligt, at hun i Prak
sis viser sig heller ikke at eksistere. Seiv den mest harmløse
gamle Dame fungerer fra det Øjeblik, hun lader sig vælge
md paa Rigsdagen, som et bolsjevikisk Ferment. Hvorledes
skulde det kunne være anderledes. Ved selve den Akt, hvor
ved hun lader sig vælge, har hun fornægtet de Antagelser,
hvorpaa enhver virkelig konservativ Samfundsopfattelse maa
hvile, og som først i Moderen ser den fuldtmodne Kvinde.
Enten er hun ikke dette, eller ogsaa har hun for at maatte
229

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free