Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oQQ Harald Nielsen.
tage en tidskrævende offentlig Gerning op maattet svigte de
Pligter, der skulde gøre hende til det, og som ikke er ud
tømt med at have givet en Tjenestepige eller Husbestyrerinde
Besked om Morgenen. I hvert Fald vil det vise sig, nåar
hun er kommet ind i det offentlige Liv, at hun ikke har
andet at bestille end at finde paa Ting, der i deres Konse
kvenser maa opløse Samfundet. Selve Forudsætningen for
hendes Tilstedeværelse, at der samfundsmæssigt findes en
Modsætning mellem Mandens og Kvindens Interesser, kræ
ver det. Var der ikke dette, kunde jo den første som hidtil
varetage dem, men saa vilde hun være overflødig. Ønsker
hun paa den anden Side ikke at føle sig overflødig, er der
ikke andet for end at gøre sig gældende paa den eneste
Maade, der staar hende aaben, nemlig ved at foreslaa og
stemme for alle de Forholdsregler, der fremmer «Kvinde
interesser», og «Kvindeinteresser» som noget for sig er saa
danne, der er løst fra og derfor fiendtlige imod Hjemmet,
hvor Mands og Kvindes Interesser smelter sammen.
Dette vil man ogsaa se slaar til, hvis man nærmere under
søger Virkningerne af de Love eller Forslag, som særlig
skyldes Kvindens Deltagelse i det politiske Liv eller særligt
har vundet de kvindelige Repræsentanters Sympati: Ligeløn,
lige Adgang til Embeder, uægte Børns Retsstilling o. s. v.
Maalet, som de alle direkte eller indirekte rammer, er
Hjemmet.
Misforholdet virker saa meget desto stærkere, som det
ikke blot er Kvinderne, der tror, at de kan lade sig vælge
og dog være konservative, men ogsaa omvendt de konserva
tive Partier, der tilpasser sig til at have dem i deres
Midte og imødekomme deres Ønsker uden at lægge Mærke
til, hvad de dermed sætter over Styr, thi fundamentale
Kendsgerninger kan selvfølgelig ikke ændres ved Afstemnin
ger eller Programudtalelser. Der bliver hverken mer eller
mindre «Lighed» til i Naturen, fordi man dekreterer den og
Kvindestemmeret bliver ikke mere konservativ fordi et kon
servativt Parti føler sig tvunget af sine Modstanderes Sejr til
at optage den paa Programmet. Tværtimod er Grunden
til, at en egentlig Konservatisme ikke kan trives og knapt
nok findes, at den efterhaanden som den har akcepteret de
radikale Principer ikke kan værge sig mod de radikale Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
