Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: I Lys af Ægteskabsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Lys af Ægteskabsloven. o^l
sekvenser, thi hvergang den vil bekæmpe disse, indvikler
den sig i Selvmodsigelser og dens Opposition bliver derfor
kun spredt og famlende, og i Stedet for at se, hvorfra Neder
laget stammer, tror man det er fordi man ikke har fulgt
med i «Udviklingen> og søger ved nye Indrømmelser at ind
hente det forsømte.
Denne indre Opløsning af Konservatismen, som jo
naturligvis langtfra alene skyldes Kvindestemmeret og kvin
delige Repræsentanter, er aldrig traadt tydeligere frem end
gennem dens Holdning til Ægteskabsloven, som den hvis
ikke enkelte Mænd havde raabt Vagt i Gevær, aabenbart
ikke havde haft nogen Betænkelighed ved at sluge raa. Nu
opstod der vel en Følelse af, at dette ikke gik an, tilstræk
kehg stærk til at paavirke Stemningen overfor Forslaget i
Folketinget, saaledes at det her kun blev vedtaget med de
radikale og socialistiske Stemmer under de andre Partiers
Protest eller Reservation, men paa den anden Side ikke
mere dyptgaaende end, at netop Konservatismens Repræsen
tant, da Forslaget derefter gik op til Landstinget, trods Ven
stres meget kølige Holdning 1 kunde modtage det med stor
Anerkendelse og endogsaa udtrykkelig godkende den mest
skæbnesvangre og udæskende af dets Bestemmelser : Øvrig
hedens Indblanding i Forældreanliggender. Selvfølgelig var
der i dette rent individuelle Momenter, som f. Eks. det, at
vedkommende Ordfører som Jurist ikke var indstillet paa at
tåge Förargelse af Juristeriet, men paa den anden Side vilde
hans Optræden dog have været utænkelig, hvis der ikke in
denfor hans Parti havde været store Kredse, der ligesaa lidt
som han forstod, hvad Sagen drejede sig om.
Og dog skulde man synes, at den rent umiddelbart
maatte udæske Konservatismen, hvis der fandtes en saadan,
thi et Forslag kunde vanskeligt efter hele sin Karakter, efter
selve sin inderste Struktur saavelsom ved Arten af de’ Pri
nciper, hvortil det slutter sig, være mere i Uoverensstem
melse med dennes Væsen, Idealer og Formaal. Det Skema
hvorefter det er lavet, kan jo ikke være den übekendt, da
det f. Eks. var efter det samme, man i 1915 udvidede Valg
retten, thi ikke sandt: det gjaldt jo dog om at stille alle
1 som aabenbart var et Udtryk for, at det oprindelige Bondeinstinkt,
skønt der er handlet ilde nok med det, var ved at vaagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
